FBI indrømmer fejl efter brutalt skoleskyderi: Ignorerede livsvigtige tips om gerningsmand

FBI blev tippet om Nikolas Cruz' morderiske planer før skoleskyderiet i Florida i onsdags, men de gjorde intet, og det undskylder direktøren nu for

Den anholdte gerningsmand bag skoleskyderiet i Parkland nord for Miami, Nikolas Cruz, føres ind i fængslet.

Myndighederne i USA er kommet under skarp kritik efter det voldsomme skoleskyderi på Marjory Stoneman Douglas High School i onsdags, hvor 17 elever blev dræbt.

Oplysninger om, at FBI var blevet advaret mod den 19-årige drabsmand, er nemlig begyndt at sive ud til offentligheden. Først kunne det amerikanske medie BuzzFeed torsdag fremvise en mail sendt til FBI, hvor en youtuber advarede landets højeste politimyndighed mod netop Nikolas Cruz.

Nikolas Cruz er nu i politiets varetægt, efter han blev pågrebet. Foto: All Over Press Samfund - 15. feb. 2018 - kl. 22:01 Skræmmende oplysninger om skole-massemorder: Pralede på Youtube inden skoleskyderi

Fredag kom det så frem, at en bekendt til gerningsmanden 5. januar i år havde kontaktet FBI for at fortælle, at Nikolas Cruz  havde et ønske om at dræbe folk og muligvis ville begå et skoleskyderi. Den meddelelse blev ikke undersøgt nærmere, og det får nu FBI-direktør Christopher Wray til at undskylde over for familiemedlemmerne til de dræbte:

- Vi har talt med ofrene og deres familier. Vi fortryder dybt den ekstra smerte, som dette har skabt for alle, der er berørt af denne grusomme tragedie. Alle de mænd og kvinder, som arbejder for FBI, er dedikerede til at beskytte den amerikanske befolkning, og vi er forpligtede til at forbedre den måde, vi gør tingene på.

I pressemeddelelsen fra FBI konkluderer bureauet, at de informationer, som den bekendte var kommet med, burde være blevet taget alvorligt, og at protokollen ikke blev fulgt. Tippet skulle være sent videre til FBI's kontor i Miama, lyder det blandt andet. FBI-direktøren fortæller samtidigt, at man er i gang med at undersøge, hvordan FBI har behandlet de tips, der er kommet ind i denne sag:

- Jeg vil til bunds i, hvad der er sket i denne sag, og det betyder at kigge på vores processer, når vi modtager informationer fra befolkningen. Det er op til enhver amerikaner at være opmærksom, og når de så kontakter os med deres bekymringer, skal vi være hurtige til at handle korrekt.

Artikel fortsætter under billedet ...

Her er den mail som youtuberen Ben Bennight sendte til FBI 24. september i 2017. Her kan man læse, at en person med samme brugernavn, som drabsmanden har skrevet, at han ville begå et skoleskyderi. Foto: Screendump BuzzFeed
Her er den mail som youtuberen Ben Bennight sendte til FBI 24. september i 2017. Her kan man læse, at en person med samme brugernavn, som drabsmanden har skrevet, at han ville begå et skoleskyderi. Foto: Screendump BuzzFeed

Tippet af youtuber
Tilbage i september fik FBI også et tip om gerningsmanden bag skoleskyderiet i Florida.  Her blev man advaret om en bruger med navnet Nikolas Cruz af en youtuber. Under en af sine videoer havde den mulige gerningsmand nemlig røbet, hvilke grusomme planer han gik med:

'Jeg bliver en professionel 'skoleskyder' en dag', har personen skrevet under en video, som den 36-årige Ben Bennight havde lagt på YouTube.

Den usædvanlige kommentar fik ham til at tippe FBI med det samme, fortæller han:

- Folk kommer ofte med sjove kommentarer på min YouTube-kanal, og det tænker jeg stort set aldrig over, men da denne kommentar blev postet, vidste jeg, at det ikke kunne ignoreres.

På et pressemøde tidligere på ugen kunne den FBI-agent, der i timerne efter skyderiet havde fundet frem til Ben Bennight, fortælle, at man ikke havde været i stand til at få valide informationer ud af kommentaren:

- Der var ikke andre informationer med, som kunne indikere et tidspunkt, et sted eller et navn på den rigtige identitet af manden, der skrev kommentaren. FBI foretog data-undersøgelser, men vi var ikke i stand til at identificere den pågældende person, siger FBI-agent Robert Lasky.

Nikolas Cruz blev torsdag fremstillet for en dommer, hvor han blev tiltalt for overlagt mord i 17 tilfælde.

106 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere