Fedt farvel til DR: Ni ledere har delt ni millioner

Samlet har ni ledere forladt Danmarks Radio med ni millioner kroner efter opsigelser, fritstillinger og fyringer. Eksperter kritiserer

Ni ledere har forladt Danmarks Radio med i alt ni millioner kroner. Vel at mærke uden at arbejde for dem. Foto: ASGER RYØ BORBERG
Ni ledere har forladt Danmarks Radio med i alt ni millioner kroner. Vel at mærke uden at arbejde for dem. Foto: ASGER RYØ BORBERG
Følg Samfund

Siden Michael Christiansen blev udpeget som bestyrelsesformand for Danmarks Radio er der samlet udbetalt gyldne håndtryk for mere end ni millioner kroner.

Det kan Ekstra Bladet i dag afsløre på baggrund af en aktindsigt.

Politikere vil skære i Rørbye Rønns løn: - Det virker helt til hest

Ud over nuværende kulturminister Mette Bock, der fik to millioner kroner med sig ud af døren public service-virksomheden, er højdespringeren den tidligere generaldirektør Kenneth Plummer. Som tak for ulejligheden fik han 1,7 millioner kroner med sig ud ad døren. Begge sagde selv op.

Ekspert: Vi får et spark i røven
At millionerne flyder med tidligere medarbejdere ud af DR Byen, får ledelsesekspert og professor Anders Drejer, Aalborg Universitet, til at dumpe Michael Christiansen som bestyrelsesformand.

DR's generaldirektør: Dårlige sager har slidt på vores image

– Michael Christiansen har forsømt at få ryddet op i den praksis.

Kenneth Plummer fik skrevet den gedigne godtgørelse ind i sin kontrakt under den forrige bestyrelsesformand, men millionerne blev eksekveret under Michael Christiansen. Dermed har Michael Christiansen været klar over, at der var en usund praksis, lyder det fra Anders Drejer.

– Han har fejlet. Han burde have gjort op med den tradition, siger Anders Drejer og fortsætter:

DR-medarbejder: Hvorfor skal vi straffes?

– Flere har jo selv sagt op, og så giver det ingen mening at give en godtgørelse. Vi kan så konstatere, at det er en kultur og vane, som de har tillagt sig i Danmarks Radio, men det er en dårlig vane, og det er dårlige aftaler. Vi andre får ikke flere måneders løn for at sige op; vi får et spark i røven, og det er det.

Mangel på rettidig omhu
Også professor i offentlig ledelse, Kurt Klaudi Klausen, SDU, kritiserer, fordi det i flere tilfælde er direktionen, der har fået de mange penge:

Hun fik den gyldne DR-pote og blev kulturminister

– Der er noget, som tyder på, at Michael Christiansen har været med til at instituere en kultur eller en praksis, hvor man gjorde det. Så det falder tilbage på ham, siger han.

– Det er mangel på rettidig omhu og dårligt lederskab.

Strudse-Christiansen gemmer fortsat hovedet
Egentlig har Ekstra Bladet bedt om et interview med bestyrelsesformand Michael Christiansen. Det er ham, som bliver kritiseret. Det er ham, der har sagt god for aftalerne. Og det er ham, som har øverste ansvar.

Men Michael Christiansen fortsætter sin efterhånden kendte strudse-strategi, hvor han gemmer hovedet, når kritikken opstår. I stedet har Danmarks Radio sendt kommunikationschef Lasse Bastkjær Jensen i byen med et svar, hvor der ikke svares på kritikken:

’Rigsrevisionen har besluttet at gennemføre en undersøgelse af lønforholdene i DR og andre licensfinansierede medier. Det vil helt sikkert være med til at kvalificere debatten. Vi ser frem til det endelige resultat og vil til den tid naturligvis meget gerne kommentere. I mellemtiden vil vi bidrage til arbejdsro om undersøgelsen og afstå fra at kommentere på konkrete vilkår for tidligere chefer i DR,’ lyder det i det skriftlige svar.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hvis Herlufsholm var en muslimsk friskole ...

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind