Fejl i årsopgørelsen: 9.000 er blevet snydt

Fagforeningen Dansk Metal meddeler på twitter, at 9.000 medlemmers fagforeningskontingent ikke er registreret hos Skat

9.000 medlemmer af Dansk Metal må vente til tirsdag eller onsdag, før oplysninger på deres årsopgørelse er korrekte. (Foto: Stone Bidstrup)
9.000 medlemmer af Dansk Metal må vente til tirsdag eller onsdag, før oplysninger på deres årsopgørelse er korrekte. (Foto: Stone Bidstrup)

Har du oplevet fejl på din årsopgørelse, så tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

9.000 medlemmer af Dansk Metal bør tjekke deres årsopgørelse ekstra omhyggeligt.

Deres fradragsberettigede fagforenings-kontingent for 2015 er nemlig ikke - som det burde - blevet registreret hos Skat.

Og dermed er deres årsopgørelse ikke korrekt.

Det oplyser fagforeningen på twitter, skriver Berlingske Tidende.

Dansk Metal har selv undersøgt, hvordan fejlen er opstået. Det er lykkedes fagforeningen at få identificeret fejlen, som skyldes, at foreningens it-leverandør ikke har fået indsendt oplysningerne til Skat.

Det vil komme til at ske hurtigst muligt, og Dansk Metal lover sine medlemmer, at Skat vil have registreret oplysningerne på tirsdag - dagen efter at årsopgørelsen officielt er tilgængelig på Skats hjemmeside.

Skat åbnede imidlertid allerede fredag for adgangen til årsopgørelsen for at undgå al for megen kø på hjemmesiden på mandag. indtil videre har 450.000 danskere allerede forsøgt at tjekke årsopgørelsen for at se, om de har penge til gode hos Skat, eller om de står til at skulle betale en restskat for indkomståret 2015.

84 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere