Fejl i coronatal: Fjerner 12 dødsfald

Statens Serum Institut har fjernet 12 dødsfald fra listen over coronadødsfald i Danmark

Mere positivt er det, at faglig direktør i netop Statens Serum Institut tidligere på dagen sagde, at det vil være 'meget usandsynligt, at en anden bølge af coronavirussen rammer Danmark. Video: Ritzau Scanpix

Statens Serum Institut har tirsdag fjernet 12 dødsfald fra statistikken over coronadødsfald i Danmark, fordi det har vist sig, at de ved en fejl er med i opgørelsen, selvom de er døde mere end 30 dage efter den positive test.

Det samlede dødstal er på 527.

SSI arbejder på at lave en ny vurdering af dødsårsager efter standarder fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO. Det skal give et mere komplet billede af coronadødsfald.

- Beregningen for dødsfald inden for 30 dage er blevet rettet i dagens tal. Siden 25. april 2020 blev der, ved en fejl, inkluderet patienter som døde på intensivafdeling mere end 30 dage efter prøvetagningsdato. Det drejer sig om 12 personer, som nu er blevet fjernet fra opgørelsen. I øvrigt arbejdes der på en vurdering af dødsårsager efter WHO retningslinjer blandt personer med laboratorie-bekræftet COVID-19 infektion. Den vil på sigt give et mere komplet billede af dødsfald forårsaget af COVID-19, oplyser SSI.

176 kommentarer
Vis kommentarer