Fejl i coronatests: Tre indlagte patienter fik forkert svar

I tre tilfælde har indlagte og isolerede patienter på Hvidovre Hospital fået et fejlagtigt svar i en coronatest, som viste negativ, selv om de var smittede

På Hvidovre Hospital har man tre gange oplevet, at en patient har fået falsk negativ i en coronatest. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
På Hvidovre Hospital har man tre gange oplevet, at en patient har fået falsk negativ i en coronatest. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Har du oplevet fejl med coronatests, så tip journalisterne bag historien ved at skrive til jf@eb.dk.

Tre indlagte patienter blev testet negative i en coronatest, selvom de var smittede.

De tre patienter var alle indlagt på Hvidovre Hospital og isoleret fra andre patienter, så de har således ikke kunnet smitte andre.

Det oplyser Michael Pedersen, overlæge på Hvidovre Hospital og formand for Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi, til Ekstra Bladet.

Der ventes at komme et stigende pres på landets sygehuse de kommende uger. Foto: Ritzau Scanpix Samfund - 26. mar. 2020 - kl. 18:43 500.000 er bekræftet smittet med corona verden over

Han forklarer, at man på Hvidovre Hospital har analyseret over 2200 coronatests. I alt har man testet 107 patienter mere end én gang. Det er således ud af dem, det i tre tilfælde har vist sig at give forskellige resultater.

Men det er på ingen måde et udtryk for, hvor mange såkaldt falske negative der kan være i coronatests, pointerer Michael Pedersen.

- Det er en begrænset og måske selekteret stikprøve, der ikke nødvendigvis siger det helt rigtige om baggrundspopulationen. Men det er, hvad vi har på nuværende tidspunkt.

 

Prøver var negative
En af patienterne fik taget to væskeprøver fra lungerne den samme dag. Den ene var positiv, den anden negativ.

Den anden patient fik podet svælget og taget en såkaldt tracheal-prøve fra lungerne, hvor man fører en slange ned gennem luftrøret. Svælgprøven var negativ, mens væsken fra lungerne var positiv.

I det tredje tilfælde blev patienten podet med en vatpind i svælget tre gange - 14., 17. og 18. marts. To af prøverne var negative, og kun 17. marts blev patienten testet positiv.

Michael Pedersen forklarer, at 'når det er biologi, er der aldrig noget, der er 100 procent', og at prøverne derfor kan give en falsk negativ. Dog vurderer han ikke, at omfanget af stort, hvis prøverne er udført korrekt.

Derfor testede hospitalet også patienterne flere gange, da de fortsat havde mistanke om, at de var smittet med coronavirus, selvom testen viste negativ.

- Mit budskab er det enkle: Prøvematerialets kvalitet er afgørende. Omhyggelig prøvetagning er derfor essentiel, siger han.

Se også: 100 coronasmittede døde i New Yok på et døgn

Flere fejl i tests
Sagerne fra Hvidovre Hospital er langtfra enestående, fortæller flere eksperter til Ekstra Bladet.

Der er nemlig et ukendt mørketal for såkaldt falsk negative coronaprøver, hvor en person er blevet testet negativ, selv om vedkommende er smittet.​

Det skyldes især, at det er svært at teste patienter, som enten har meget få eller slet ingen symptomer for coronavirus.

- Specielt når man bliver testet tidligt i sygdomsforløbet, kan man få en falsk negativ, forklarer Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi på Københavns Universitet, som understreger, at man som udgangspunkt må stole på, at testen viser rigtigt.

Smittede opdages ikke
Fejlene opstår typisk, fordi testen bliver udført forkert, så man ikke får virus med på den prøve, der sendes til laboratoriet, eller også tester man det forkerte sted.

Nogle gange sidder coronavirus i svælget og næsen, som oftest bliver testet. Andre gange sidder virussen kun i lungerne, forklarer Lars Jørgensen, professor og ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital.

Men en undersøgelse i lungerne bliver kun lavet, hvis patienten har lungebetændelse, da det er et større indgreb, forklarer han.

Det betyder, at et ukendt antal af dem, som er blevet testet negativ for coronavirus på Aarhus Universitetshospital, rent faktisk kan være smittede uden at vide det - fordi de ikke er blevet testet i lungerne, forklarer han.

Henrik Nielsen, ledende overlæge ved infektionsmedicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital, er enig.

- Det vil være Komiske Ali at sige, at det ikke forekommer. Selvfølgelig forekommer en person, som er blevet podet og har fået et negativt svar, og så går der nogle dage, og det viser sig, at vedkommende alligevel har sygdommen, siger han.

- Det er en podning og en test, som benytter sig en af en avanceret laboratorieanalyse, som har sine faldgruber, siger Henrik Nielsen og forklarer, at der især hos patienterne med milde symptomer vil være nogen, man ikke fanger.

Ingen af dem har noget bud på omfanget af de falsk negative prøver.

Se også: Politisk flertal støtter fængselsstraf for at stjæle håndsprit

Test igen
Den bedste måde at minimere risikoen for, at en smittet person ikke bliver opdaget, er at teste flere gange, hvis man er i tvivl, forklarer Jan Pravsgaard Christensen.

At Sundhedsstyrelsen nu vil til at teste flere - blandt andet sundhedspersonale med lette symptomer - vil øge risikoen for falsk negativ, vurderer han.

- Jo flere med lette symptomer, jo større vil andelen med negative tests også blive. Der er ikke andet at gøre end at teste igen. Men det koster ressourcer, for så skal du bruge to kits på det, siger han.

Spørger man Statens Serum Institut, hvor mange falske negative test man har haft i Danmark, lyder svaret: 'Det ved vi ikke på SSI.' Instituttet har heller ikke noget bud på, hvor mange patienter der er testet flere gange.

120 kommentarer
Vis kommentarer