Fejl på alle stationer: Problemer med tavler og udkald i hele landet

Torsdag morgen er der fejl på Banedanmarks informationssystem. Det påvirker alle stationer i landet

Foto: Jan Sommer
Foto: Jan Sommer

Ved du noget? Har du billeder fra system-nedbruddet? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Bendanmark oplever torsdag morgen problemer med deres informationssystem, som er nede i hele landet. Det er blandt andet de automatiske udkald, som er behæftet med fejl. Banedanmark har været nødsaget til at slå de automatiske udkald fra og er gået over til at styre tavler manuelt.

Det fortæller Frank Haugaard som er ansvarlig for Banedanmarks Trafikinfo til Ekstra Bladet.

- Fejlen er rettet, så nu får kunderne den rigtige information, siger han kort efter klokken 08.00 til Ekstra Bladet.

Men I har stadig problemer med jeres system?

- Ja, det er rigtigt.

Fejlen blev opdaget omkring klokken 06.50. Derefter arbejdede Banedanmark med at opklare, hvor fejlen kom fra. Der er flere systemer, som sikrer de rigtige data kommer ud til danskerne.

- Det var et nedbrud i et system, der overfører data. Da vi fandt frem til det, kunne vi løse problemet, siger Frank Haugaard.

Kunne ikke stole
Fejlen gjorde, at passagerer torsdag morgen ikke kunne stole på de meldinger, som kom på stationerne.

- De kan ikke være sikre på, at alle udkald er rigtige. Vi forsøger lige nu at lave korigerende udkald. Men det er altså de automatiske, der er forkerte, sagde togleder Gitte Bagedal fra Banedanmark til Ekstra Bladet.

Hun forsikrede dog samtidig, at togene afgik til tiden.

- Togene kører, som de skal og til tiden, men alle udkald er forkerte.

100 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere