Fem år efter atom-katastrofen: Se de uhyggelige før og efter billeder

Det er fem år siden, Japan blev udsat for den største atomkatastrofe siden Tjernobyl

Maskebærende arbejdere samler radioaktivt affald fra private haver i Minamisoma i Fukushima-området. Her arbejder i dag 7.000 arbejdere dagligt med at rydde op i den ødelagte by lige nord for Fukushima-værket, som nedsmeltede i marts, 2011. (Foto: AP Photo/Shizuo Kambayashi)
Maskebærende arbejdere samler radioaktivt affald fra private haver i Minamisoma i Fukushima-området. Her arbejder i dag 7.000 arbejdere dagligt med at rydde op i den ødelagte by lige nord for Fukushima-værket, som nedsmeltede i marts, 2011. (Foto: AP Photo/Shizuo Kambayashi)

Fodboldanlægget tæt på det gamle atomkraftværk i Fukushima er indtil videre blevet brugt som kommandocentral for oprydningsarbejdet, efter en tsunami med en efterfølgende atomkatastrofe smadrede området totalt i marts 2011.

Men her fem år efter er der nu så småt udsigt til, at japanerne snart kan gøre klar til at spille fodbold i området igen. Oprydningsarbejdet har været konstant siden katastrofen, og nu står anlægget til at blive klar til de Olympiske Lege i Tokyo i 2020.

Så voldsomt så det ud, da tsunamien rullede ind over Japan. (Video: AP)

Meget arbejde igen
Der er dog stadig meget oprydningsarbejde tilbage, fortæller Jeppe Søndergaard Pedersen, der er chef for Nukleart Beredskab i Beredskabsstyrelsen.

- De er stadig i gang med at rense jorden, men det går i sagens natur langsomt. Det tager lang tid at få fjernet tilstrækkeligt meget af det radioaktive materiale, så man kan flytte tilbage, siger Jeppe Søndergaard Pedersen.

De japanske myndigheder er langsomt begyndt at åbne op for områder tættere på, der hvor ulykken ramte. Og mens nogle vælger at flytte tilbage til området, vælger andre at blive der, hvor de har startet et nyt liv.

Se video af den voldsomme tsunami. (Video: AP)

-Der var rigtig mange, som blev evakueret i sin tid, og nogle af dem har valgt at bosætte sig andre steder. Men dem som gerne vil tilbage kan deltage i nogle programmer for tilbageflytning, forklarer Jeppe Sødergaard Pedersen.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Brug slideren, og sammenlign Sendai Lufthavn i Fukushima før og efter ulykken.

Altødelæggende
Et år efter ulykken forbløffede en række før- og efter billeder verden. Da det stod klart, hvor ødelæggende tsunamien, som ramte ud for den japanske kyst, havde været. Både var blevet skyllet op på land, som ikke umiddelbart kunne fjernes. Der blev fundet biler på hustage og fisk i etage ejendomme.

Se, hvordan der så ud et år efter i området her:

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.


Problemer på værket
Man har i flere år ryddet op i private haver i området, hvor tusindvis den dag i dag fjerner radioaktivt jord. Men når man nærmer sig værket, og specielt når man kommer helt derind, er der problemerne væsentligt større.

- Kernen i nogle af reaktorerne smeltede, og det ligger stadig i bunden af reaktorbygningen, og er ikke blevet fjernet endnu. Indtil videre har de fjernet det, de kunne. Det vil sige det brændsel, som ikke var beskadiget. Men det der er smeltet er der indtil videre ikke nogen, som har en konkret plan for, siger chefen for Nukleart beredskab.

Rydderne i området bliver strålingsovervåget, så de holder sig inden for en bestemt grænse per år.  Samtidig har japanerne udviklet nye robotter, som kan arbejde steder i reaktorerne, som mennesker ikke kun komme på grund af strålingsfaren.

- Evakueringsområdet var i første omgang 20 kilometer fra værket. Og der er stadig begrænsning på, om man må bo der. Det er noget andet, om man kan komme og arbejde der. Oprydningsarbejderne tager jo derud, siger Jeppe Søndergaard Pedersen.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.


Tager årtier

Selvom man i 2020 kan byde hele verden velkommen på fodboldanlægget i Fukushima, betyder det ikke, at arbejdet er færdigt. Det kan tage flere årtier, før området tæt på det gamle kraftværk er nogenlunde beboeligt.

- Der er ikke nogen slutdato på. Man kan sammenligne med Tjernobyl, som skete for 30 år siden. Der er stadig et stort afspærret området rundt om Tjernobyl-værket, og der er ikke nogen, der har formået at finde en endelig plan for, hvordan reaktorbygningen skal skilles ad og dekommissioneres, som det hedder, forklarer Jeppe Søndergaard Pedersen.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Brug slideren, og sammenlign kystområdet ved byen Sendai i Fukushima før og efter ulykken.
 

Naturen har taget over
Det radioaktive område i Fukushima holder japanerne væk fra området. Men i 2015 besøgte den polske fotograf og filmmand, Arkadiusz Podniesinski, de forladte områder omkring atomkraftværket.

Han lavede en stærk fotoreportage fra området, som viser, hvordan naturen er ustoppelig både i sine ødelæggende kræfter i form af tsunamien og i sine skabende kræfter. Her kan du se, hvordan naturen vokser sig tilbage i området.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Fulgt tæt
I Beredskabsstyrelsen og ikke mindst i Nukleart Beredskab har man fulgt situationen tæt de seneste fem år, da den omfangsrige ulykke gemmer på vigtig læring i forhold til kernekraftsikkerhed. Fukushima-katastrofen er blandt andet betydet en gennemgang af samtlige af de europæiske kernekraftværker.

- Alle de myndigheder, der har med atomsikkerhed at gøre, har taget et grundigt kig på, de værker der er. Man har gennemgået såkaldte stresstests. Hvor man har målt, hvordan de ville klare alle mulige udefrakommende trusler, naturkatastrofer og flystyrt siger chefen for Nukleart Beredskab.

1 af 9 Det er en næsten umulig kamp, da vinden konstant bringer ny radioaktiv forurening ind i området. (Foto: AP Photo/Shizuo Kambayashi)
2 af 9 Yuta Suzuki (i forgrunden) er en af de tusinder af arbejdere, der fjerner det radioaktive affald efter atomulykken. Her måler hun radioaktivitetsniveauet på en kollega efter endt arbejdsdag. (AP Photo/Shizuo Kambayashi)
3 af 9 Radioaktivt jord bliver fjernet af den i alt 26.000 store hær af ryddere, som arbejder i Fukushima-området. Mange af dem stammer fra tvivlsomme underleverandører. (AP Photo/Shizuo Kambayashi)
4 af 9 Den 11. marts 2011 blev området ramt af en tsunami forårsaget af en voldsomt og dybt jordskælv ud for den japansk kyst. (AP Photo/Shizuo Kambayashi)
5 af 9 Og her fem år efter er arbejdet stadig i gang, hvor naturen nu igen har forsøgt at komme sig efter forureningen. (AP Photo/Shizuo Kambayashi)
6 af 9 En arbejder i Tomioka, også i Fukushima-området, kæmper med at fjerne forurenet jord med en gravemaskine. (AP Photo/Shizuo Kambayashi)
7 af 9 Her ses en flok ryddede i en dagligvare butik i Minamisoma. De provianterer, før arbejdet fortsætter i det udsatte landskab. (AP Photo/Shizuo Kambayashi)
8 af 9 (AP Photo/Shizuo Kambayashi)
9 af 9 Maskebærende arbejdere samler radioaktivt affald fra private haver i Minamisoma i Fukushima-området. Her arbejder i dag 7.000 arbejdere dagligt med at rydde op i den ødelagte by lige nord for Fukushima-værket, som nedsmeltede i marts, 2011. (Foto: AP Photo/Shizuo Kambayashi)
9 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere