Femårig mister hele familien i italiensk kabelbaneulykke

Den femårige dreng kæmper for sit liv på et hospital i Torino

Det lykkedes muligvis for en far at redde sin søns liv, da en kabelbane søndag styrtede sammen i Italien søndag eftermiddag.

Den bare fem år gamle dreng er dermed den eneste overlevende fra ulykken, der skete i Piemonte-regionen i det nordlige Italien.

14 er omkommet, inklusive drengens forældre, lillebror og oldeforældre.

Det skriver flere internationale medier, herunder CNN, Times of Israel og La Stampa.

Familiebesøg
- Det er sandsynligt, at faderen, der var robust bygget, omfavnede sønnen i et knus, oplyser Regina Margherita Hospitalet i Torino, hvor den femårige dreng lige nu er i kritisk tilstand.

Den femårige og hans familie er israelere, men familien boede i Italien, da faderen ifølge Times of Israel læste på universitetet i Pavia.

Oldeforældrene var kommet til Italien for at besøge deres oldebørn bare tre dage før den tragiske ulykke, der kostede alle i kabinen undtagen den femårige livet.

Ulykken skete i det nordlige Italien, kort tid efter at området igen har åbnet op for turister efter coronapandemien. Foto: Alpine Rescue Service via Reuters
Ulykken skete i det nordlige Italien, kort tid efter at området igen har åbnet op for turister efter coronapandemien. Foto: Alpine Rescue Service via Reuters

Ved intet
Den italienske transportminister har mandag lovet, at ulykken vil blive undersøgt til bunds.

Blandt andet er politiets efterforskere i gang med efterforske sagen som manddrab ifølge CNN, men en talsperson oplyser, at man endnu ikke kender til årsagen bag ulykken.

- Hvad, vi ved er, at kablet gik i stykker, og at alarmsystemet fejlede. Vi ved ikke, hvorfor dette skete, og det er, hvad vi er nødt til at sikre med den rigtige efterforskning, fortæller Olimpia Bossi, der er anklager i distriktet, hvor ulykken skete til CNN.

Myndighederne undersøger nu, hvorfor ulykken, der kostede 14 mennesker livet, skete. Foto: Handout via AFP
Myndighederne undersøger nu, hvorfor ulykken, der kostede 14 mennesker livet, skete. Foto: Handout via AFP