Femårig pige skal betale ’husleje’ og bidrage til mors regninger

Essence Evans’ lille datter skal lære det helt fra start. Nu deler hun sin metode med andre

Essence Evans deler ud af sine opdragelsesmetoder i et populært opslag på Facebook. Foto: Privat
Essence Evans deler ud af sine opdragelsesmetoder i et populært opslag på Facebook. Foto: Privat

Hvor meget vidste du om økonomi, da du var fem år gammel? Ikke det store, vel?

Husleje og regninger er nok noget, de færreste forældre vælger at introducere for deres helt små børn, men Essence Evans har valgt en anden tilgang. Hendes fem år gamle datter skal nemlig både betale husleje og bidrage til vand-, el og tv-regningen hver eneste måned.

Den snedige, unge amerikanske mor har delt sin metode på Facebook, og på fire dage er den blevet delt 312.000 gange.

Se også: 29-årig mor tog ni tøjstørrelser på: ’Jeg er en million gange gladere’

’Hver uge får hun 7 dollars i lommepenge. Men jeg har forklaret hende, at i den virkelige verden bruger de fleste størstedelen af deres lønseddel på regninger, så der ikke er så meget tilbage til dem selv’, forklarer Essence Evans.

Derfor, beskriver hun, skal datteren betale fem af de syv dollars tilbage til sin mor. 1 dollar til huslejen, 1 dollar til vandregningen, én til el, én til tv og lige så meget i bidrag til madbudgettet.



De sidste to dollars må datteren bruge til, hvad hun vil, og på den måde lærer hun allerede i en tidlig alder, hvad det vil sige at skulle betale regninger og husleje, mener moren.

Men Essence Evans har en lille hemmelighed, som datteren vil blive glad for, når hun en dag skal ud i den såkaldte virkelige verden, som moren gør så meget for at forberede hende på.

Se også: Hudløst ærlig mor får stor ros for opslag: Vi har lige haft 'forældre-sex'

- De fem dollars går faktisk til hendes opsparing, som hun får tilbage, når hun fylder 18. Så hvis hun beslutter sig for at flytte hjemmefra, har hun 3380 dollars (20.554 kroner, red.) at starte ud med.

Essence Evans' fem-årige datter får syv dollars udbetalt hver måned. Fem af dem går til faste udgifter. Foto: Colourbox
Essence Evans' fem-årige datter får syv dollars udbetalt hver måned. Fem af dem går til faste udgifter. Foto: Colourbox
 

Og ifølge den amerikanske mor er der udover økonomisk indsigt en ekstra fordel ved strategien, som hun opfordrer andre mødre til at bruge og dele.

’Når de ser hvor tårnhøje rigtige regninger er, så vil de sætte pris på, at du gav dem sådan en stor rabat’, skriver Essence Evans i sit virale opslag.

Brittany Gibbons havde sex hver eneste dag i et helt år. Her fortæller hun, hvordan det ændrede hendes liv for altid.

60 kommentarer
Vis kommentarer