Femårige Noah trak søster ud fra husbrand - gik tilbage og reddede hunden

Noah vågnede, da huset stod i flammer. Men han gik ikke i panik

Femårige Noah Woods bliver hyldet som helt af det lokale brandvæsen efter han reddede hele sin familie fra en brand. Foto: Bartow County fire Department
Femårige Noah Woods bliver hyldet som helt af det lokale brandvæsen efter han reddede hele sin familie fra en brand. Foto: Bartow County fire Department

Noah Woods på kun fem år er en ægte helt.

De fleste ville reagere panisk, hvis de vågnede i et værelse omgivet af flammer.

Men da netop dette skete for den lille dreng fra den amerikanske stat Georgia, holdt han hovedet iskoldt. Det var hans overskud, der endte med at redde hele hans familie.

Det skriver CNN.

Som den ene ud af otte familiemedlemmer lå Noah Woods og sov, da deres hus i Bartow County brød i brand.

Soveværelset, som Noah Woods delte med sin toårige lillesøster, var fyldt med røg og flammer. Så han sprang resolut ud af sengen, tog sin søster og hoppede ud af et åbent vindue, som var den eneste måde vej ud.

Men her stoppede den femåriges imponerende heltegerning ikke. Efter at have reddet sin søster sikkert ud af det brændende hus, gik han tilbage for at få fat på familiens hund og også bære den i sikkerhed. Så ringede han på hos sin onkel, der bor i huset ved siden af hans. Sammen med onklen fik han vækket hele sin familie, som alle kom sikkert ud af det brændende hus.

Da brandvæsenet ankom, blev Noah Woods og fire af hans familiemedlemmer behandlet for mindre brandskader.

- Vi har set børn alarmere deres familier før. Men at en femårig er vaks nok til at gøre dette.. det er ret ekstraordinært, siger Dwayne Jamison, chef hos Bartow County Fire Department, til CNN.

Efterforskningen har efterfølgende vist, at branden startede ved en kortslutning i en stikkontakt på Noahs og lillesøsterens værelse.

- Ved guds nåde kom alle ni af vores kære ud fra huset. Hvis det ikke var for Noah, havde vi måske ikke været her i dag, skriver Noah Woods' bedstefar, David Woods, på GoFundMe, hvor familien har oprettet en indsamling.

Fredag får Noah Woods en ærespræmie af det lokale brandvæsen for sin heroiske, livreddende handling.

33 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere