Feminist forarger: - De fleste voldtægter er dårlig sex

Til litteraturfestivalen Hay i Wales talte feminist og forfatter Germaine Greer om voldtægtsmand og kvinder. Noget der har skabt stor debat efterfølgende.

Da den australske forfatter Germaine Greer besøgte Hay litteraturfestival, snakkede hun blandt andet om, hvordan hun i en alder af 19 år var blevet voldtaget til en fest. Og gav sit syn på sagen.

Blandt andet sagde hun, at de fleste voldtægter ikke giver skader til trods for, at vi er blevet fortalt, at det er en af de mest voldelige forbrydelser. Sådan ser hun det ikke.

- De fleste voldtægter er bare dovne, ubetænksomme og ufølsomme. Hver gang en mand ruller over sin udmattede kone derhjemme og insisterer på samleje, voldtager han hende. Det ender aldrig i retten, lyder det fra den 79-årige feminist.

Det skriver blandt andet CNN, The Guardian og Independent.

Under selvsamme seance sagde hun også, at man skal stoppe med se voldtægt som en voldsom kriminel handling, men derimod blot som dårlig sex.

 

200 timers samfundstjeneste og en tatovering
Noget af det der virkelig gør forfatteren harm er statistikkerne, der, ifølge hende, siger, at 70 procent af alle voldtægtsofre lider af posttraumatisk stress mod 20 procent for krigsveteraner.

- På det punkt tænker man lidt, hvad fanden er det du siger? Noget der ikke efter tegn, skader - ingenting - er mere skadende end af se ens bedste ven blive sprængt i luften af en improviseret sprængladning?, sagde hun.

Samfundet vil have, at kvinderne skal tro, at de de er blevet ødelagt af voldtægten ifølge forfatteren, men:

- Vi er ikke blevet ødelagt, vi er fandeme bare blevet irriteret - det er, hvad vi er, konstaterede Germaine Greer.

Ligeledes har hun også et forslag til de officielle myndigheder.

- Jeg synes, at 200 timers samfundstjeneste vil gøre det. For lang tid siden foreslog jeg, at en tatovering ville være en god idé. Måske et R på hånden. Jeg ville faktisk foretrække, hvis den kom på kinden, lød Germaine Greers forslag.

 

141 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere