Feriecenter fyrer alle medarbejdere

Sund & Skov-feriecenter opsiger alle medarbejdere og sættes til salg for 20 millioner kroner

Foto: Sund & Skov
Foto: Sund & Skov

Ferie- og konferencecentret Sund & Skov på Oddevejen i Middelfart har opsagt alle de ansatte, og er blevet sat til salg til en pris på 20 millioner kroner.

Det bekræfter Eske Munck, som er økonomidirektør i ejendomsinvesteringskoncernen Stensdal Group, over for Fyens Stiftstidende.

Koncernen har indtil nu har haft Sund & Skov ved Fænøsund som et af sine udviklingsprojekter med henblik på videresalg.

- Vi har ikke de rette kompetencer i koncernen til at drive sådan et feriecenter. Vi koncentrerer os om passive ejendomsinvesteringer, og det falder det ikke ind under, så vi vælger at gå ud af det igen, hvis det kan lade sig gøre, siger Eske Munck.

Direktør Annette Thiesen og resten af personalet er blevet afskediget, for at den kommende ejer er stillet så frit som muligt.

- Det er typisk sådan, at hvis der kommer en ny ejer eller forpagter, så sætter de egne folk i spidsen, siger Eske Munck.

69 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere