Feriepenge til danskerne? Sådan gik det sidst

I 2009 fik danskerne frigivet SP-penge for at sparke gang i økonomien. Effekten var faktisk større, end man havde regnet med, selv om Helle Thorning-Schimdt kritiserede krisepolitikken

Mette Frederiksen har annonceret, at danskerne skal have en 'sommerpakke'. Arkivfoto: Jonas Olufson
Mette Frederiksen har annonceret, at danskerne skal have en 'sommerpakke'. Arkivfoto: Jonas Olufson

I disse dage sidder regeringen og forhandler med Folketingets partier om en såkaldt sommerpakke.

Den skal give danskerne flere penge mellem hænderne, og alt fra de indefrosne feriepenge til skattefrie gaver til folk med den laveste indkomst er i spil.

I dag er det Mette Frederiksen, der giver den som julemand om sommeren, men i 2009 var sagen en anden.

I kølvandet på finanskrisen valgte Lars Løkke Rasmussens regering med Dansk Folkeparti i ryggen at udbetale danskernes SP-opsparing i håb om, at det kunne sætte gang i danskernes forbrug.

Fakta om Den Særlige Pensionsopsparing

Den Særlige Pensionsopsparing blev indført af Nyrup-regeringen og betød, at der blev indført et tvunget bidrag på en procent af lønnen. Samtidig skulle pengene omfordeles, så alle fik lige meget ind på kontoen uanset årsløn. Hvis en person tjente 1.000.000 om året, så ville 10.000 gå til Den Særlige Pensionsopsparing. Det blev så reduceret, så det blev fordelt socialt og ligeligt og en person med en årsløn på 200.000 ville få det samme beløb ind på sin særlige opsparing. Den sociale omfordeling blev senere ophævet af Fogh-regeringen. 26 milliarder kroner landede i hænderne på danskerne

Forbruget steg
26 milliarder kroner landede i hænderne på danskerne, men hvordan gik det egentligt med økonomien efterfølgende?

I januar 2010 spurgte Københavns Universitet og SFI 6000, hvad de havde brugt SP-pengene på.

60 procent havde brugt det på forbrug, mens de resterende 40 procent blev brugt på opsparing, gældsreducering og pensionsopsparing. Og det overraskede dengang en af forskerne bag undersøgelsen.

- Det overrasker mig egentlig, at den kritik kommer for vores undersøgelse viser en ret stor effekt i forhold til det, man havde regnet med, sagde Søren Leth-Petersen dengang til Information.

Se også: Dansk Erhverv: Derfor bør danskerne få indefrosne feriepenge nu

Politisk slagsmål
Her henviste han til daværende oppositionsleder Helle Thorning-Schmidt, der ved flere lejligheder havde turneret med, at udbetaling af SP-pengene ikke havde nogen effekt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Statsminister Mette Frederiksen og tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt på parties partikongres i Aalborg. Arkivfoto: Martin Lehmann.
Statsminister Mette Frederiksen og tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt på parties partikongres i Aalborg. Arkivfoto: Martin Lehmann.
 

'Som mange økonomer og vi socialdemokrater advarede om, var effekten ringe. Danskerne holdt kloge af skade på pengene, mens væksten stille og roligt gik i sig selv, skrev Helle Thorning-Schmidt blandt andet i en kronik i Jyllands Posten.

Netop den dagsorden skabte ballade mellem rød og blå blok, da daværende finansminister Claus Hjorth Frederiksen og DF's finansordfører Kristian Thulesen Dahl mente, at SP-udbetalingen havde stor effekt. Og det mente de, at undersøgelsen understøttede.

Selv om SP-pengene efter sigende hjalp dengang, så faldt det private forbrug alligevel i 2009 som følge af finanskrisen året før.

Uklar fordeling
I skrivende stund er det fortsat uklart, hvordan pengene bliver fordelt i sommerpaken.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er de såkaldte 'helikopter-penge' en del af overvejelserne. Altså en check fra staten, som bliver delt ud til en større gruppe danskere.

Se også: Få udbetalt dine feriepenge: Nu rykker det nærmere

De indfrosne feriepenge er også en mulighed. Siden september sidste år er et beløb svarende til 12,5 procent af danskernes ferieberettigede løn blevet indefrosset.

Flere partier har foreslået, at pengene bliver udbetalt netop nu.

Det er ellers meningen, at de fastfrosne midler først skal udbetales ved folkepensionsalderen.

Det figurerer sandsynligvis på din lønseddel, hvor mange feriepenge du præcist har optjent indtil videre. Alternativt kan du få en idé om det ved at benytte beregneren herunder.  

Se også: Få udbetalt dine feriepenge: Nu rykker det nærmere

387 kommentarer
Vis kommentarer