Feriespændte danskere fanget i lufthavn: Nu bøjer Spies sig

Dan Jacobi er blandt en række danskere, der forsøger at komme afsted på ferie, men Spies har nu udskudt deres ferie flere gange

Dan Jacobi kan til stadighed ikke få at vide, hvornår han kan komme på ferie fra Billund Lufthavn. Foto: Privat
Dan Jacobi kan til stadighed ikke få at vide, hvornår han kan komme på ferie fra Billund Lufthavn. Foto: Privat

Er dit fly forsinket? Forbrugerrådet Tænk forklarer dig her, hvad du skal gøre, og hvad du har ret til, hvis din flyrejse ikke går som planlagt (Producer: Martin Lorentsen)

Egentlig skulle Dan Jacobi mandag aften flyve til Alanya i Tyrkiet. Planmæssig afgang var 18.30, men tirsdag formiddag sidder han stadig i Billund Lufthavn og venter på at komme afsted.

- Vi er to vennepar, som skulle afsted, men da vi kørte herned i går, fik vi at vide, at det var udsat til 20.15. Da vi kom til Billund fik vi at vide, at flyet er yderligere udsat.

Julie Holm Jensen kan se frem til at få skåret en dag af sin ferie på Cypern, fordi hendes fly skal hente strandede feriegæster på Rhodos. Foto: Privatfoto Samfund - 30. jul. 2018 - kl. 18:55 Spies tørrer Rhodos-forsinkelse af på andre rejsende

De er kørt fra Aalborg til Billund, og da de kom frem, fik de at vide, at de bare kunne køre hjem igen.

- Men det tager fem timer at køre frem og tilbage, så det ville vi ikke være med til. I stedet blev vi indkvarteret på et hotel, men her til morgen kan vi stadig ikke få besked om, hvornår vi skal afsted.

Det er Spies, som de skal rejse med, og på selskabets Facebook-side er adskillige rasende over, at der mangler information om, hvornår de kan komme afsted. Det samme er Dan Jacobi.

- Vi får kun information om, at vi får information senere. Og så får vi igen at vide, at informationen er udskudt. De bør komme ind i kampen.

Lige nu er meldingen, at der kommer information klokken 12.

Se også: 330 danskere er strandet på Rhodos efter teknisk nedbrud

- Men jeg vil godt vædde med, at det bliver udskudt igen. Det ville klæde dem, om de kom med en klar melding, så de ikke spilder vores tid. Vi skal kun være af sted en uge, så vi vil meget gerne snart have besked, så vi ved, om vi skal blive hjemme, eller hvordan vi skal bruge vores ferie, siger han.

Stuart Riisbøll beretter om, at folk har sovet udenfor på liggestole. Foto: Privat Samfund - 30. jul. 2018 - kl. 10:50 Danskere fanget i feriehelvede: - Jeg skal ikke have mere sol!

Nu kan kunderne få pengene tilbage
Lisbeth Nedergaard, kommunikationschef i Thomas Cook, der ejer Spies, oplyser, at det fortsat er IT-nedbruddet på Rhodos søndag nat, som skaber problemer for flyselskabet.

- Jeg har for at vide, at i alt 6000 passagerer blev efterladt på Rhodos, hvilket svarer til 30-35 fly, og de mangler rundt i Europa lige nu. Men i første omgang har vi prioriteret at få folk hjem fra Rhodos, siger hun og fortsætter:

- Vi knokler på fuld speed på at få dem afsted.

Kort efter klokken 13 oplyser Lisbeth Nedergaard, at alle kunder nu er tilbudt at få pengene tilbage og hæve købet. Alternativt kan de komme afsted på ferie i morgen onsdag.

- I så fald vil de rejse under lov om pakkerejser, og derigennem vil de have ret til en kompensation, der udregnes ud fra, hvornår de er fremme, siger hun.

Gæster der ikke er kommet afsted endnu og overnatter på hotel, de vil tilbydes at forblive på hotellet til onsdag.

Med de nye oplysninger vil Dan Jacobi og resten af hans selskab tage turen sydpå:

- Fem dage er bedre end ingenting, og så må vi tage det økonomiske slagsmål, når vi kommer hjem, siger han.

Er dit fly forsinket? Forbrugerrådet Tænk forklarer dig her, hvad du skal gøre, og hvad du har ret til, hvis din flyrejse ikke går som planlagt (Producer: Martin Lorentsen)

117 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere