Der er lørdag eftermiddag kø flere steder i landet.
Det skyldes, at mange danskere lørdag skal på efterårsferie rundt omkring i landet.
I Sydjylland er der ved 13.15-tiden massiv kødannelse på Sønderjyske Motorvej fra Skærup i retning mod Haderslev. Det skyldes tæt ferietrafik, der skaber en forlænget rejsetid på en time.
Derudover er der kø ved Harte ved Kolding. Også her skyldes trafikken efterårsferien.
På Fyn er der kø mellem Tietgenbyen og Munkebjergvej. Her kan man forvente, at turen tager 30 minutter længere end normalt.
Både i Sydjylland og på Fyn forventer man, at trafikken er normal igen midt på eftermiddagen.
Derudover har der været et færdselsuheld på motorvej E45 mellem Horsens og Ejer Bavnehøj. Redningsarbejderne har forladt stedet, men man skal forvente en del kø fra før Horsens N.
Opdateres ...