Annonce:
Annonce:

Fiasko: Forskere fælder dom over Nordstream-sabotage

At energipolitik også er sikkerhedspolitik er børnelærdom. Alligevel har vi overset det i årtier

Lutter idyl? Den franske premierminister François Fillon, den tyske kansler Angela Merkel og den russiske premierminister Dmitry Medvedev markerer åbningen af Nord Stream 1. Foto: Foto: kremlin.ru / CC BY 4.0/
Lutter idyl? Den franske premierminister François Fillon, den tyske kansler Angela Merkel og den russiske premierminister Dmitry Medvedev markerer åbningen af Nord Stream 1. Foto: Foto: kremlin.ru / CC BY 4.0/
Annonce:
Følg Samfund

Gassen siver ud i Østersøen.

Omfattende sabotage af gasledningerne Nord Stream 1 og 2 nær Bornholm udstiller i disse dage, hvor sårbar den kritiske infrastruktur - bestående af datakabler samt gas- og el-ledninger - i Østersøen er. Det skriver Videnskab.dk.

- Kritisk infrastruktur er vidt forgrenet. Den ender direkte i borgernes hjem, så det er blodårerne i vores samfund, forklarer Trine Villumsen Berling, der forsker i energiinfrastrukturen i Østersøen, til Videnskab.dk.

Alligevel har vi i Danmark og EU i årtier forsømt at se de kilometerlange forsyningslinjer som et sikkerhedspolitisk anliggende, påpeger hun. Og nu står vi i en situation, hvor sårbarheden af vores kritiske infrastruktur ser ud til at have overrumplet os alle.

Men sådan burde det ifølge Trine Willumsen Berling ikke have været:

Annonce:

- At energi er et magtmiddel, er ikke en opdagelse, som lige er faldet ned fra himlen. Det er børnelærdom, der kan læses på side 1 i lærebøgerne om international politik, fortæller Trine Villumsen Berling, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

Kritikken kommer på baggrund af Trine Villumsen Berlings forskning i processen bag Nord Stream-gasledningerne, der altså nu er ramt sabotage.

Klar tendens
Hendes analyser peger på, at forhandlingerne om Nord Stream-ledningerne har været så godt som blottet for sikkerhedspolitisk ekspertise.

- Der har været en klar tendens til, at sikkerhedspolitik er blevet lagt i hænderne på tekniske eksperter. Beslutninger bør ellers ligge hos Statsministeriet og Forsvarsministeriet. Men det gør de faktisk ikke, forklarer DIIS-forskeren til Videnskab.dk.

I Danmark stod Energistyrelsen og ingeniørfirmaer, som konsulentbureauet Rambøll, for en stor del af arbejdet. Fremfor at se på sikkerhedsaspekterne af Nord Stream har de haft travlt med at regne på, hvilken betydning gasrørene ville få for trawlfiskeri og bådtrafikken.

Annonce:

Selv efter den russiske annektering af Krim-halvøen i 2014 er der ingen sikkerhedspolitiske alarmklokker, der ringer angående Nord Stream-projektet, påpeger Trine Villumsen Berling.

Først i 2017 - seks år efter at Nord Stream 1 blev anlagt - får Udenrigsministeriet bemyndigelse af Folketinget til at blande sig i processen om Nord Stream 2. Dermed blev sikkerheden i projektet endelig et tema for Danmark.

På Center for Militære Studier ved Københavns Universitet sidder militæranalytiker og forsker i dansk sikkerhedspolitik Jens Wenzel Kristoffersen.

Rørende enig
Han erklærer sig 'rørende enig' i analysen af, at den danske energipolitik i to årtier har været blottet for sikkerhedspolitisk interesse:

- Vi har levet i en fredstidsmentalitet siden Den Kolde Krigs afslutning. Vores fokus har været på opbygning af velfærdssamfundet og energisystemer og alt det, der bærer vores samfund igennem. Men vi har slet ikke tænkt på at skulle beskytte de her ting mod angreb.

Annonce:

Jens Wenzel Kristoffersen kalder det for en »politisk blindhed«, og han tordner især mod de enorme spareøvelser, der har været på forsvarsområdet siden 2004.

- I iveren for at opbygge et velfærdssamfund, har vi haft politisk stærke krav om besparelser på forsvarsområdet og en samtidig svag forsvarsledelse, der ikke har haft pondus til at stå imod finansministeriets regnedrenge, siger Jens Wenzel Kristoffersen til Videnskab.dk.

Men selvom vi nu er mindet om, og selv hvis vi til hudløshed lærer remsen om, at energipolitik også er sikkerhedspolitik, hvad kan vi så overhovedet gøre for at sikre de milelange gasledninger, der ligger gemt under havoverfladen?

- Vi kan ikke stå at kigge på hver en centimeter af Baltic Pipe hele tiden. Men vi har et dygtigt beredskab, der lige nu holder øje med de kritiske områder af gasledningen. Det vil sige, at de sørger for, at der ikke kommer uvedkommende ind på området. Vi kommer også til at se flere overflyvninger af området, lyder vurderingen fra Trine Villumsen Berling til Videnskab.dk.

Annonce:

Jens Wenzel Kristoffersen fremhæver, at Danmark ikke skulle have solgt vores ubåde og minerydningsfartøjer fra, som vi gjorde det i henholdsvis 2004 og 2015.

- Den kapacitet skulle vi i bakspejlets klare lys ikke have afskaffet, lyder vurderingen fra Jens Wenzel Kristoffersen, der er tidligere søofficer i Forsvaret.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Mest læste lige nu

Kritikken af Færøerne fremtræder som hykleri, der skal dække over eget fedtspil
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: