Fik AstraZeneca-vaccine: To nordmænd døde af blodpropper

To personer i Norge er døde af blodpropper, efter at de har fået AstraZenecas vaccine. Myndighederne undersøger nu, om der er en sammenhæng

AstraZeneca-vaccinen er sat i bero i Danmark
Følg Samfund

Yderligere to nordmænd er døde af blodpropper, efter at de har fået AstraZenecas vaccine.

Det oplyser landets lægemiddelstyrelse i en pressemeddelelse søndag aften.

- Vi har fået melding om to tragiske dødsfald på Rikshospitalet hos de to patienter, som har været indlagt med et specielt sygdomsbillede, siger den medicinske fagdirektør i Legemiddelverket, Steinar Madsen.

Den ene var ansat i sundhedssektoren, skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Undersøger mulig sammenhæng
Tidligere på ugen meddelte de norske sundhedsmyndigheder, at en person var død efter at have fået vaccinen. Dermed er i alt tre personer døde efter at have modtaget AstraZeneca-vaccinen.

Den norske lægemiddelstyrelse kan ikke udelukke, at der er en sammenhæng med vaccinen. Det undersøger styrelsen nu i samarbejde med Det Europæiske Lægemiddelgentur (EMA).

Det usædvanlige sygdomsbillede med blodpropper og et lavt antal blodplader er ikke set efter vaccination med andre coronavacciner, der bruges i Norge, oplyser lægemiddelstyrelsen i pressemeddelelsen.

Ekspert: - Vi bør forlænge AstraZeneca-pausen

I Danmark er to personer døde, efter at de har fået AstraZeneca-vaccinen. Derudover er to medarbejdere fra Region Hovedstaden blevet indlagt med alvorlige symptomer inden for 14 dage efter vaccination med coronavaccinen.

Også herhjemme har der været indberetninger om sjældne symptomer med blodpropper, blødninger og lavt blodpladetal, efter at flere personer har modtaget vaccinen.

Det har fået Danmark til at sætte vaccination med AstraZenecas vaccine på pause i foreløbig 14 dage ud fra et forsigtighedsprincip. Siden har flere europæiske lande fulgt trop.

Selvom bivirkninger som blodpropper ikke kan udelukkes i sjældne tilfælde, slog EMA torsdag fast, at vaccinen er sikker og effektiv.

Henviser til pressemeddelelse
Selvom dødsfaldene i Danmark og Norge er kommet frem henholdsvis lørdag og søndag denne weekend, henviser AstraZenecas nordiske pressechef Christina Malmberg Hägerstrand i en mail til Ekstra Bladet til en pressemeddelelse fra torsdag, hvor medicinalselskabet skriver i en overskrift, at selskabets vaccine er sikker og effektiv.

Det sker på baggrund af undersøgelser fra Det Europæiske Medinalagentur (EMA), der slår fast, at fordelene er bedre end ulemperne ved vaccinen.

Sådan har verden reageret på dødsfald efter AZ-vaccine

* 18 lande suspenderer brugen af AstraZeneca efter blodproptilfældene:

Bulgarien, Cypern, Danmark, Den Demokratiske Republik Congo, Frankrig, Holland, Indonesien, Irland, Island, Italien, Letland, Luxembourg, Norge, Portugal, Slovenien, Spanien, Sverige, Tyskland.

* Disse lande meddeler efter EMA pressemøde torsdag, at de genoptager vaccination med AstraZeneca inden for den næste uge:

Italien, Spanien, Portugal, Tyskland, Slovenien, Bulgarien, Holland, Frankrig, Cypern, Letland, Litauen og Irland.

* Flere mistænkelige dødsfald:

Østrig: Dødsfald efter "omfattende problemer med koagulering af blodet" efter vaccination.

Danmark: To dødsfald efter blodprop med "usædvanligt lavt antal blodplader".

Danmark: Ti blodproptilfælde efter vaccination.

Italien: Dødsfald kort efter vaccination.

Norge: Tre blodproptilfælde efter vaccination. Tre dødsfald.

Sverige: To tilfælde af blodpropper efter vaccination. Et dødsfald.

* Tilfælde af blodpropper:

30 blodproptilfælde blandt 17 millioner vaccinerede i EU og Storbritannien.

* Brug af AstraZenecas vaccine:

Syv millioner doser er givet i EU. 11 millioner doser i Storbritannien.

Indtil 11. marts: Omkring hver fjerde vaccinerede dansker har fået vaccinen fra AstraZeneca. Det svarer til 142.102 personer.

* Vurdering fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA):

Ifølge EMA opvejer sundhedsfordelene ved fortsat at vaccinere med AstraZeneca tilfældene af blodpropper. Lægemiddelagenturet mener ikke, at antallet af blodpropper efter AstraZeneca er højere end normalt i befolkningen.

EMA oplyser torsdag, at en sammenhæng ikke kan udelukkes, hvorfor den fortsat undersøges.

* Vurdering fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO):

WHO siger ligesom EMA, at sundhedsfordelene ved at forsætte vaccination opvejer ulemperne. "Offentlighedens tillid er altafgørende, og myndighederne må sikre transparens, kompetence og empati," siger WHO's chef i Europa, Hans Kluge.

* Sundhedsstyrelsen vurdering:

Sundhedsstyrelsen fastholder beslutningen om at holde AstraZeneca-vaccinen i bero. Indtil videre til torsdag i næste uge, oplyser styrelsen fredag på et pressemøde.

- Vi gør det ud fra et sikkerhedsprincip, siger Søren Brostrøm på pressemødet.

Styrelsen vil torsdag i næste uge komme med en ny melding.

* AstraZenecas reaktion:

Der er ved undersøgelse af data "ikke vist nogen øget risiko for blodpropper i lungerne eller i de dybe vener inden for nogen aldersgrupper, køn, i noget parti eller i noget land, der har anvendt AstraZenecas covid-19-vaccine."

Kilder: Lægemiddelstyrelsen, EMA, AstraZeneca, Ritzau, NTB, TT, AFP, Reuters.

Frygter andet stik med AstraZeneca-vaccine: 'Jeg er for bange og nervøs'

Norsk lægeformand: Tillid til AstraZenecas vaccine er væk

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få automatiske nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik bolig- og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

14,8 millioner kroner blev samlet ind på en time