Fik besked med sød smiley fra chefen: Så blev Jannie fyret

Jannie Kristensen fik torsdag en sød besked på tavlen med en smiley, men i stedet for en venlig samtale endte hun med at blive fyret

57-årige Jannie Kristensen er fortørnet over måden, hun er blevet fyret på (Foto: Kenneth Meyer)
57-årige Jannie Kristensen er fortørnet over måden, hun er blevet fyret på (Foto: Kenneth Meyer)

Har du også oplevet en ubehagelig fyring, så hører vi gerne fra dig. Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

- Det er det mest mærkelige, jeg nogensinde har oplevet.

Sådan fortæller Jannie Kristensen, om den oplevelse hun havde på jobbet torsdag morgen.

Den 57-årige kvinde har arbejdet på Charlotteskolen i Hedehusene i 22 år, hvor hun har fungeret som stedfortræder i både SFO'en og på selve skolen.

Jannie Kristensen mødte glad ind på arbejde klokken 8 og var en tur i tumlesalen med børnene. Men da hun kom tilbage igen i klasseværelset, stod der en besked fra hendes leder.

- Hej Jannie! Jeg leder efter dig :) Kan vi tale sammen 11.25 hos mig?

Artiklen fortsætter under billedet

Sådan så tavlen ud, da Jannie Kristensen havde været i tumlerummet med børnene. Kort efter blev hun fyret. Ekstra Bladet har valgt at sløre navnet på personen, der skrev beskeden (Foto: Privat)
Sådan så tavlen ud, da Jannie Kristensen havde været i tumlerummet med børnene. Kort efter blev hun fyret. Ekstra Bladet har valgt at sløre navnet på personen, der skrev beskeden (Foto: Privat)
 

Hun tænkte ikke videre over det, og betragtede det som en lille hyggelig besked - blandt andet fordi der var en smiley på tavlen.

Men hun blev hurtigt klogere.

Fyret efter 22 år
Jannie Kristensen dukkede gladeligt op på sin leders kontor, men her ventede der en ubehagelig overraskelse.

- Efter et møde går jeg direkte hen til min leders kontor. Her ser jeg, at skolelederen også er der. Herefter siger de 'du undrer dig nok over, at hun også er til stede', og det næste jeg så for at vide er, at jeg er blevet fyret, og der ikke længere er brug for mine kvalifikationer, siger Jannie Kristensen til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

Og så blev Jannie Kristensen ellers helt paf.

- Jeg tænker, at det er meget, meget underligt. For tre måneder siden fik endda en god udtalelse fra stedet, og jeg fattede det derfor slet ikke i starten. Jeg var helt lamslået. Jeg troede faktisk, at jeg skulle ind til et møde omkring, hvornår vi skulle holde vores teamkoordinator-møde, men så fik jeg et chok, siger Jannie Kristensen til Ekstra Bladet.

Underligt!
Ifølge den 57-årige er hun selvfølgelig ked af at være blevet fyret, men det er ikke det værste. Hun er mest fortørnet over, måden det er sket på.

- Jeg sagde slet ikke noget i starten, for det er virkelig en underlig måde at gøre det på. Det var også derfor, at jeg tog et billede af tavlen, siger Jannie Kristensen til Ekstra Bladet.

Efterfølgende har Jannie Kristensen fået det hele lidt på afstand og talt med sin mand om situationen, men hun føler stadig ikke, at det er gået helt op for hende, hvad der er sket.

Ekstra Bladet har været i kontakt med skoleleder på Charlotteskolen, Minna Thøgersen, men hun ønsker ikke at kommentere sagen.

Hvad synes du om skolens håndtering af sagen? Giv dit besyv med herunder.

Har du også oplevet en ubehagelig fyring, så hører vi gerne fra dig. Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

362 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere