Fik hemmeligt indsat prævention: Seks år efter må hun stadig ikke få det at vide

En usædvanlig historie om en udviklingshæmmet kvinde får stor opmærksomhed i de britiske medier

Modelbillede - I seks år har en kvinde haft en form for prævention i kroppen uden at vide det. Og hun må stadig ikke vide det. (Foto: Shutterstock)
Modelbillede - I seks år har en kvinde haft en form for prævention i kroppen uden at vide det. Og hun må stadig ikke vide det. (Foto: Shutterstock)

Den britiske dommer Lord Justice Baker har besluttet, at en udviklingshæmmet kvinde ikke skal informeres om, at hun hemmeligt har fået indsat en form for prævention i sin krop. Dommeren tilføjer dog, at kvindens personlige integritet og menneskerettigheder er blevet overtrådt, da kvinden for seks år siden fik indsat prævention i kroppen.

Dommeren har konkluderet, at den indsatte prævention skal blive i kroppen. Han mener desuden, at det vil skade hendes forhold til folk, der passer på hende - og til hendes familie, hvis hun får noget at vide om sagen. Dommeren mener endvidere, at man løbende skal holde øje med kvindens sag.

Dommer Lord Justice Baker har analyseret den usædvanlige sag ved en høring i den særlige ret i London, 'Court of Protection', hvor man behandler sager, der er relateret til mennesker, der mangler evnen til at tage beslutninger på egen hånd.

Det skriver flere medier heriblandt Independent, Metro og Daily Mail

Det var en anden dommer fra 'Court of Protection', der for 6 år siden godkendte, at der skulle indsættes en form for prævention i kvindens krop, fordi socialpædagoger havde udtrykt bekymring over, at kvindens sårbarhed gjorde hende til et mål for seksuel udnyttelse.

I forbindelse med den nye høring i sagen har Lord Justice Baker hørt vidneudsagn fra sociale myndigheder, socialpædagoger, læger og familiemedlemmer. Dommeren har i øvrigt ikke identificeret kvinden ved navn eller alder bortset fra, at han har beskrevet hende som en ung kvinde. Og det er heller ikke nævnt, hvilken form for prævention der blev indsat i kvindens krop.

Risiko for afsløring
I forbindelse med beslutningen om fortsat at hemmeligholde indsættelse af en form for prævention i kvindens krop har dommeren desuden tilføjet følgende:

'Jeg anerkender, at der er en risiko for en utilsigtet afsløring af sagens hemmeligholdelse for kvinden. Men jeg er enig i, at det burde være muligt at minimere risikoen ved at etablere en robust plan for hendes behandling i fremtiden.'

Dommeren tilføjede endvidere:

'Det må erkendes, at sagens nuværende tilstand ikke kan fortsætte til evig tid. Hemmelig behandling skal kun udføres under meget særlige omstændigheder. Når tiden kommer til, at præventionen skal fornyes eller udskiftes, skal alle kræfter sættes ind på også at inkludere kvinden i forbindelse med beslutningen omkring eventuel fortsat prævention.'

76 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere