Filminstruktør blev ramt af kræft det værste sted

Et af de værste steder at blive ramt af kræft er i hjernen. Det er nemlig meget svært at operere. Selv hvis man kurerer svulsten, er det svært ikke at efterlade varige hjerneskader

Kathrine Windfeld døde i en alder af blot 48 år. Den succesrige filminstruktør har en lang række store film på cv'et, herunder filmene 'Hamilton: I nationens tjeneste' og 'Flugten'. Desuden har hun instrueret flere afsnit af succesfulde tv-serier som 'Forbrydelsen', 'Rita' og 'Broen'.
Kathrine Windfeld døde i en alder af blot 48 år. Den succesrige filminstruktør har en lang række store film på cv'et, herunder filmene 'Hamilton: I nationens tjeneste' og 'Flugten'. Desuden har hun instrueret flere afsnit af succesfulde tv-serier som 'Forbrydelsen', 'Rita' og 'Broen'.

Filminstruktør Kathrine Windfeld sov ind i en alder af bare 48 år, efter hun havde kæmpet mod en kræftsvulst i hjernen.

Det vides ikke, hvilken type af kræft hun døde af. Men uanset hvilken form, der er tale om, så er hjernen et af de værste steder at blive ramt af kræft af.

- Hjernesvulster findes i et spektrum fra godartede til meget ondartede. De meget ondartede er eksempelvis glioblastoma multiform (navn på kræftform, red.). Den er meget ondartet i hele sin biolog, og selvom man opererer, så kommer den igen, siger Iben Holten, overlæge og projektchef hos Kræftens Bekæmpelse.

Se også: Dansk succes-instruktør er død

Hjernen er et særligt forbandet sted at blive ramt af kræft i kroppen, fordi den er kroppens computer. Det er herfra at signalerne til hele kroppen sendes frem og tilbage, så du kan se, høre, føle og bevæge dig.

Uanset om svulsten er godartet eller ondartet giver det et dilemma, når man skal ind og operere. For måske kan man fjerne svulsten, men resultatet kan være en uoprettelig hjerneskade. Jo dybere svulsten sidder i hovedet, des sværere er den at operere.

- Nogle svulster ligger et sted, hvor man kan komme til dem. Men uanset hvor lette de er at komme til, er det svært ikke at efterlade en skade. Andre svulster ligger sådan, at selvom de ikke er så ondartede, så kan man ikke komme til dem. Hvis man går ind og opererer, så kommer man næsten altid til at beskadige dele af hjernen, siger Iben Holten.

Som alle andre kræftformer er det vitalt, at man opdager kræftsvulsten tidligt. Jo før den opdages, des bedre er dine prognoser:

- Kræften forgrener sig i takt med den udvikler sig. I en tarm kan man fjerne forgreningerne dertil, hvor man når sundt væv. Altså er i sikker afstand fra svulsten. Det kan man ikke i hjernen, siger Iben Holten.

Hun forklarer, at jo tidligere man opdager sygdommen, des bedre er det for prognosen:

- Det (tidligt indgreb, red.) øger chancerne for at have et levende og rimeligt funktionsdygtigt individ bagefter.

Hun forklarer, at symptomerne på kræft i hjernen især er hovedpine samt føle- og synsforstyrrelser.

Fakta om hjernesvulster

* Hjernen er kroppens computer, der styrer signalerne til alle kroppens funktioner. Bliver man ramt af kræft i hjernen vil det langsomt ødelægge hjernen.

* Det kan være meget svært at operere kræft i hjernen. Især hvis kræften har bredt sig. Derfor gælder det om at opdage symptomerne så tidligt som muligt.

* Et begyndende symptom på kræft i hjernen er hovedpine og synsforstyrrelser. Man ser også kvalme og balanceforstyrrelser.

* Hvis sygdommen får lov til at udvikle sig vil den give egentlige krampeanfald, lammelser og hjerneskader der kan føre til påvirkning af personligheden.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere