Find badetøjet frem: Sommervejr i weekenden

I weekenden vender sommeren måske kortvarigt tilbage

Hør her, hvordan sommeren rammer - DMI sætter ord på den positive udvikling.

Det har ikke just været vejr til at sippe drinks ved poolen eller spise is på stranden i denne måned. Men i weekenden vender sommeren muligvis tilbage til Danmark for en kort stund. Det fortæller vagthavende meteorolog Martin Lindberg fra DMI til Ekstra Bladet.

- Vi forventer mellem 22-25 grader og sol i den sydlige del af landet lørdag, og søndag mellem 22-27 grader og sol i hele landet, siger han.

Især søndag står der altså intet i vejen for at finde badetøjet frem og tage et smut på stranden.

Regnfyldt uge
Inden sommeren er over os igen, skal vi dog lige igennem nogle regnfyldte dage.

- De næste par dage vil der være et lavtryk ind over landet. Det vil her til morgen især ramme Jylland med megen regn og så bevæge sig videre mod Fyn og Sjælland. Lokalt kan der komme torden og helt op til 10 millimeter regn, mens der andre steder kun vil være 1 millimeter regn, fortæller Lindberg.

Vejret vil det meste af ugen altså være ustadigt og byde på både regn, torden og pletvis sol.

15 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere