Finder sensationel skat i nyhøstet mark

Et opsigtsvækkende fund er blevet gjort på en mark i Errested.

Her er nogen af det sensationelle fund. Foto: Arkæologi Haderslev
Her er nogen af det sensationelle fund. Foto: Arkæologi Haderslev

Amatørarkæologer har fundet en stor sølvskat med mønter fra vikingetiden på en bar, nyhøstet mark i Errested uden for Haderslev. De er stadig gang med at grave.

- Det er rimelig sensationelt. Det er første gang i Sønderjylland, at man har gjort så stort et fund fra starten af 1000-tallet, siger Anders Hartvig fra Arkæologi Haderslev til Ekstra Bladet.

Der er indtil videre fundet 165 mønter spredt, og de er ikke nede ved selve skatten, der er en krukke fyldt med mønter.

- De fordeler sig sådan, at der er både engelske, danske og tyske mønter, siger han og fortæller, at man på nogle af dem tydeligt kan se, hvilke ansigter, der er på. Blandt andet har Knud den Store, konge af både Danmark og England, slået nogle af mønterne.

Da Ekstra Bladet taler med Anders Hartvig, har de også netop fundet en guldperle, der sandsynligvis har siddet i en perlekæde

.

Her er guldperlen. Foto: Arkæologi Haderslev
Her er guldperlen. Foto: Arkæologi Haderslev

Til TV SYD fortæller Anders Hartvig, at det var en mand med detektor, der fandt flere sølvmønter på marken sidste år.

- Nu har vi så ventet på, at marken er blevet høstet. Vi har gravet siden onsdag, og der er bare dukket så mange mønter op, fortæller han til TV SYD.

Siden har de stille og roligt taget lag efter lag af i jagt på skatten. Og de er slet ikke færdig med gravearbejdet.

- Vi graver det hele færdig i dag. Vi skal være sikker på, at der ikke ligger flere ting, siger han.

30 kommentarer
Vis kommentarer