Fire år efter Breivik: Nu er de tilbage på Utøya

Terrorangrebet på Utøya rystede og ændrede Norge for altid. Fire år efter er Arbeiderpartiets ungdomsafdelings (AUF) tilbage på øen for at skabe nye, gode minder

De unge nordmænd i AUF er tilbage på Utøya efter tre års pause (Foto: AP)
De unge nordmænd i AUF er tilbage på Utøya efter tre års pause (Foto: AP)

En juli-dag i 2011 vil altid stå som en sort plet på den norske historie.

Terroristen og massemorderen Anders Berring Breivik skød og dræbte 69 mennesker på den lille norske ø lidt uden for Oslo. Her afholdte Arbeiderpartiets ungdomsafdelings (AUF) som altid deres traditionelle sommerlejr, men siden tragedien har det årlige arrangementet været aflyst.

Det er slut nu.

For første gang siden Breiviks uhyggelige gerning er AUF tilbage på Utøya, hvor de igen afholder sommerlejr, og ifølge en deltager er det på tide igen at skabe gode minder.

- Siden 2011 har jeg været sikker på, at jeg ville tilbage til Utøya. Nu er det på tide at tage tilbage og skabe nye, gode minder.

Anders Berring Breivik blev d. 24 august 2012 idømt 21 års forvaring. (Foto: AP)
Anders Berring Breivik blev d. 24 august 2012 idømt 21 års forvaring. (Foto: AP)
 

- Der kommer meget stærke følelser i spil. Det er helt naturligt. Jeg er spændt på, hvordan jeg selv kommer til at reagere, men jeg er optimistisk og tror på, at det bliver fint at være tilbage, siger Natalie Milde til den norske tv-station NRK.

Lejren åbner officielt fredag eftermiddag, og der er planlagt adskillige foredrag og hyggelig arrangement. Natalie Milde fortæller, at hun blandt andet vil fokusere på at lære mere om politik, møde gamle venner, og så bliver der også lige plads til at spise en vaffel eller fire.

Se også: Fire år siden Utøya-massakre: Sådan blev dagen markeret

AUF-leder Mani Hussaini åbnede fredag formiddag sommerlejren på scenen, og han havde også set frem til, at igen kunne vende tilbage til øen.

- Jeg har glædet mig længe til at sige det her. Det er godt at være hjemme igen på Utøya, velkommen til AUF's sommerlejr.

Foto: AP
Foto: AP

- Den 22. juli vil altid være en del af Utøyas historie, men denne dag vil også være en del af AUF's historie - dagen da AUF igen samlede sig på Utøya, sagde Mani Hussaini til åbningsceremonien ifølge VG.

Arrangementet er lidt kortere end normalt, da det kun varer fra fredag til søndag. Deltagerne ankommer i løbet af torsdag, og fredag blev lejren officielt åbnet.

Inden åbningen af lejren blev den lille ø i Tyrifjorden vest for Oslo onsdag invaderet af norske og internationale journalister. Interessen har været så stor, at AUF har måttet begrænse adgangen. Repræsentanter for medier i 15-20 lande var til stede.

Blandt gæsterne på årets lejr er Arbeiderpartiets leder Jonas Gahr Støre, Nato-chef og tidligere statsminister Jens Stoltenberg, Arbeiderpartiets grand old lady Gro Harlem Brundtland samt en række andre medlemmer af partitoppen.

Temaet for årets AUF-sommerlejr er international solidaritet i et generationsperspektiv.

Se også: Norsk statsminister: Vi må ikke glemme ofrene

Se også: TV: Rekordmange med til ny Utøya-lejr

115 kommentarer
Vis kommentarer