Fire personer til demonstration i København konstateret smittet med corona

- Vi arbejder intenst på at stoppe alle smittekæderne, lyder det fra Styrelsen for Patiensikkerhed

Tidligere på ugen kom det frem, at mindst en deltager til den store demonstration var coronasmittet. Video: Anthon Unger. Redigering: Martin Ekelund

Fire personer med relation til Black Lives Matter-demonstrationen søndag 7. juni i København er konstateret smittet.

Det oplyser Styrelsen for Patiensikkerhed.

Styrelsen har arbejdet på at få kontakt til de smittede for at for sikret opsporing af nære kontakter.

- Vi arbejder intenst på at stoppe alle smittekæderne, så virussen ikke breder sig yderligere. I alle sager fortsætter smitteopsporingsarbejdet, hver gang en ny person med relation til en konkret begivenhed testes positiv. Det er fortsat helt afgørende, at de generelle anbefalinger også overholdes, så smitten angribes fra flere sider, siger Anette Lykke Petri, overlæge og konstitueret direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Flere fagfolk har i forbindelse med demonstrationen advaret mod, at det kan accelerere spredningen af coronasmitten, når så mange mennesker samles - i hvert fald hvis der ikke bliver holdt afstand og overholdt regler om hygiejne.

Der har været forskellige udmeldinger om, hvor gode folk var til at holde afstand under demonstrationen, der var blevet arrangeret af Black Lives Matter Denmark.

16. juni blev det første smittetilfælde af corona ved demonstrationen konstateret.

611 kommentarer
Vis kommentarer