Fire plejeansatte smittet med corona

På Demenscenter Skovgården i Hadsund er fire ansatte blevet smittet med coronavirus

Hele fire ansatte på Demenscenter Skovgården i Hadsun er blevet smittet med coronavirus.

De fire personer er alle fra samme boenhed, oplyser Mariagerfjord Kommune i en pressemeddelelse.

En beboer har tidligere været i karantæne og konstateret smittet med coronavirus, men er dog raskmeldt igen. Der er i øjeblikket ingen andre smittede beboere på plejecenteret.

Til gengæld har alle fire ansatte vist symptomer på covid-19.

Beskytter beboere
Sundheds- og Ældrechef Michael Tidemand maner til sindsro.

- Ledelsen og personalet har helt fra start gjort alt, hvad de kan for at følge sundhedsstyrelsen anbefalinger, så de beskytter vores beboere og hinanden for smitten.

- Nu beder vi selvfølgelig om at få testet samtlige medarbejdere og beboere på Skovgården for at vide os sikre på, at smitten ikke har spredt sig yderligt, siger Michael Tidemand.

I forbindelse med den konstaterede smitte er blevet indført ekstra rengøring på plejecenteret. Det kan dog være svært for beboerne på plejecenteret at følge myndighedernes anvisninger. '

- Da Skovgården er et demenscenter, kan det være en særlig vanskelig udfordring at forklare beboerne, at de skal holde afstand.

- Derfor arbejder vores personale under svære vilkår, og vi inddrager alle de ekspertiser, vi har til rådighed for at hjælpe dem med at dæmme op for smitten, siger Michael Tidemand.

De pårørende til beboerne er blevet kontaktet og orienteret om den aktuelle situation på Skovgården.

15 kommentarer
Vis kommentarer