Fire scenarier: Sådan ender pandemien

I Kina, hvor coronaviurssen sandsynligvis stammer fra, har en streng isolationspolitik ført til, at virussen næsten ikke spreder sig ind i landet. Ifølge landets sundhedsmyndigheder er de fleste nye smittetilfælde på det kinesiske fastland folk, som kommer fra udlandet. Andre steder i verden er smitten kun i de indledende faser. Men på et tidspunkt vil denne pandemi ligesom tidligere pandemier gå over. Hvordan vil det udfolde sig? Baseret på samtaler med forskere og fra historiske eksempler vil der her blive præsenteret fire scenarier for, hvordan pandemien vil ende. --------- SPLIT ELEMENT --------- Scenarie et: Vi får flokimmunitet De fleste forskere er enige om, at pandemien ikke slutter, før vi opnår flokimmunitet. Det vil sige, at nok mennesker har et immunforsvar, der kan bekæmpe virussen, hvis man er blevet smittet. Flokimmunitet kan ske på to måder. Det ene alternativ er, at mange blive smittet og gennemgår et sygdomsforløb. Det andet, der kan ske, er, at man udvikler en vaccine og får vaccineret nok folk, så der opnås en flokimmunitet. Virolog Allan Randrup Thomsen ved Københavns Universitet ser flokimmunitet som et sandsynligt scenarie, men der er lang vej endnu. - Hvis vi lader epidemien køre, koster det menneskeliv. Det er den etisk vanskelige afvejning. Kan vi tillade os, at flere dør her og nu, for at vi kan opbygge flokimmunitet, og på den måde beskytte os på længere sigt? - Vi er i et dillemma. Jo mere effektivt, man dæmmer epidemien ind, des længere tid vil det tage, før man får flokimmunitet, siger han. Det kan tage et stykke tid, før en vaccine er på plads. Forskere vurderer, det vil tage mindst et år. Det betyder, at coronavirussen måske kan sprede sig nok til, at der opnås flokimmunitet, før en vaccine er klar. Hvor mange, som skal være immune, før der kan opstå flokimmunitet, afhænger af, hvor smitsom virussen er. Ifølge norske Christina Hanssen Rinaldo, professor i virologi ved Universitetshospitalet Nord-Norge, regner man med, at cirka 60 procent af befolkningen skal være immun. For mere smitsomme vira som mæslinger, skal mindst 90 procent af befolkningen være immune. Det er Allan Randrup Thomsen enig i, men han mener, at mindre end 60 procent også kan have stor betydning. - Kommer vi op på mellem 25 og 30 procent, vil det have en klar effekt på omfanget af epidemien. Mindre kan altså også gøre det, siger han. - Men hvis det tager for lang tid at opbygge en flokimmunitet, risikerer vi, at dem, der blev smittet i første omgang, når at miste noget af deres immunitet. Dermed vil det glide meget nemt over i det næste scenarie, tilføjer han. --------- SPLIT ELEMENT --------- Scenarie to: Det bliver en sæsonvirus At vi får flokimmunitet betyder ikke nødvendigvis, at vi slipper helt for virussen. Men det vil betyde, at den bliver mindre farlig. Gunneveig Grødeland, forsker i immunologi på det norske Rigshospital, tror, at coronavirussen i sidste ende kan blive en helt almindelig sæsonbetonet forkølelsesvirus. - Både den spanske syge og svineinfluenza blev begge sæsoninfluenzaer efter pandemierne, siger hun. Når vi allerede har været i kontakt med virussen, og immunforsvaret kan møde den med antistoffer, vil sygdommen blive mindre farlig. Hvis influenza var en helt ny sygdom, der ramte mennesker, ville den have dræbt en stor del af befolkningen. Men fordi vores immunforsvar er forberedt, bliver sygdommen ikke så alvorlig. Grødeland fortæller, at en af teorierne om, hvorfor så mange indfødte i Amerika døde, da europæerne kom, var, at de nye kom med influenza og andre infektionssygdomme, der er helt almindelige i Europa. Det kan dog være, at coronavirus smitter for meget, til at den kan trykkes helt i bund hen over sommeren, lyder det fra Allan Randrup Thomsen. - Jeg tror ikke, vi får tydelige sæsonbaserede svingninger med coronavirus. Måske lidt, men jeg tror ikke, virussen vil forsvinde helt henover sommeren, siger han. --------- SPLIT ELEMENT --------- Scenarie tre: Virussen udryddes En anden mulighed er, at de tiltag, der er blevet indført for at begrænse smitten, vil føre til, at virussen dør ud. - I dag er jeg pessimistisk på, at vi kan udrydde den lokalt. Der har været et par dage, hvor der har været en stigning i indlæggelser, og folk begynder at opføre sig uansvarligt. Hvis vi blev ved med at gøre, som inden vi begyndte at åbne samfundet, tror jeg godt, vi kunne have udryddet den lokalt, lyder det fra Thomsen. Selv hvis virussen blev udryddet i Danmark, ville der være et nærliggende problem: Resten af verden. - Hvis vi udrydder den her, hvad så? Den vil være der ude, og hvis vi for evigt skal undgå, at den vender tilbage til Danmark, skulle vi kontrollere rejsetrafikken på en helt anden måde end hidtil, siger han. Ikke alle lande har de samme forudsætninger for at få virussen under kontrol. Økonomien og samfundsstrukturen i mange fattige lande gør, at det er meget vanskeligt for befolkningen at distancere sig fra hinanden, sådan som man gør i de fleste europæiske lande. Så længe virussen cirkulerer andre steder, vil det ikke hjælpe, hvis vi kan stoppe den i Danmark. Men hvis virussen ikke kan udryddes gennem infektionsbekæmpelse, kan det gøres med en vaccine. - Kopper lykkedes man at udrydde gennem vaccinationer. Med polio var man meget tæt på, siger Grødeland. Krig og konflikter har ført til utilstrækkelig vaccination i nogle lande. Derfor har der været udbrud af polio i flere dele af verden i de senere år, heriblandt i Syrien. - For at udrydde en virus vil det ofte kræve vaccinering. I vores del af verden vil det være muligt med fuld vaccinedækning, men det er vanskeligere globalt, mener Grødeland. --------- SPLIT ELEMENT --------- Scenarie fire: Virussen uddør Det er også mulighed for, at virussen kan dø ud af sig selv. 'Det er tidligere sket med sars-cov-1, som opstod i Kina i 2002. Den virus har imidlertid opført sig meget anderledes end sars-cov-2, som vi har nu', påpeger Rinaldo. Forskere mener, at sars-cov-1, der forårsagede sygdommen sars, forsvandt, fordi den muterede til en mere dødelige, men mindre smitsom udgave. Således skabte den sin egen undergang. Fordi virussen for det meste smittede efter, at folk har fået symptomer, kunne man isolere de syge, hvilket hjalp med at udrydde sygdommen. 'Problemet med sars-cov-2 er, at den kan smitte op til to dage før, man selv mærker nogen symptomer. Måske har op til 50 procent af alle smittede ingen symptomer, men stadig kan smitte andre. For at stoppe den her virus er det derfor ikke nok at isolere de utvivlsomt syge personer', skriver Rinaldo. Sars-cov-1 havde cirka 85 procent af det samme genmateriale som sars-cov-2. Den smittede næsten 8000 personer og tog livet af næsten 800. En anden virus, der forsvandt, var influenzavirussen, der forårsagede den asiatiske syge, en pandemi, som hærgede i 1957 og 1958. Virussen muterede til sidst til en mildere udgave, før den helt forsvandt, uden at forskere ved hvorfor. Rinaldo tror til gengæld ikke, at det er sandsynligt at coronavirussen kommer til at dø ud af sig selv. 'For at virussen skulle dø, inden vi får en vaccine, ville mennesker over hele verden sandsynligvis være nødt til at indføre særligt strenge isolationstiltag over lang tid. Det vil efter min mening ikke være muligt at gennemføre', skriver hun. --------- SPLIT ELEMENT --------- Dommedag Det sidste scenarie er mere kendt fra gyserfilm end fra virkeligheden. Kan en virus dræbe alle mennesker på jorden? Når det gælder coronavirus, så er svaret nej. 'Denne virus kommer helt sikkert ikke til at udrydde menneskeheden', skriver Rinaldo. Der er med andre ord ingen grund til at lytte til eventuelle dommedagsprofeter. Men selvom det er meget usandsynligt, er det en teoretisk mulighed, at en mere ondartet virus kan blive vores undergang. - Ja, det kan i hvert fald dræbe mange mennesker, siger Grødeland. - Jeg har ikke set nogen virus med 100 procent dødelighed. De værste dødsrater har været på mellem 30 og 90 procent. Det er en influenzavirus, som foreløbigt kun findes hos fugle, men som af og til smitter mennesker, forsætter hun. De vira kan til gengæld ikke smitte mellem mennesker. Hvis de ændrer sig og gøre det muligt for mennesker at smitte hinanden, vil de sandsynligvis også blive mindre dødbringende, vurderer forskerne. - Vira bliver næsten altid mere smitsomme og mindre sygdomsfremkaldende. En virus, der skal overleve, skal kunne springe mellem individer, og der vil det være en fordel, at menneskerne er raske og rørige, så personen kan bringe smitten videre, siger Thomsen og fortsætter: - De vira, der overlever, er dem, der ikke gør bæreren for syg, men nemt kan føre den videre. Det er nærmest det modsatte af et dommedagsscenarie

Fire scenarier: Sådan ender pandemien

Coronavirussens hærgen er ikke ovre endnu. Men hvad sker der egentlig, når pandemien slutter? Her er fire mulige scenarier og ét, der helt sikkert ikke kommer til at ske

Udforsk Ekstra Bladet+

Mere fra Ekstra Bladet+

Fræk realitystjerne smider tøjet: Se min nye numse

Dømt for drab: Logebror med vildt dobbeltliv

Drab og drabsforsøg filmet: Knivmand amok

Tourspillets ekspert: Sådan får du succes

Husker du? Det blev der af de danske stjerner

Frimurere har bygget grotte og klippevæg midt i København

Ærlige Lina: Sådan vil kvinder slikkes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

10 kilo på 10 uger: Sådan taber du dig ved at gå

Mandebryster? Sådan slipper du af med dem

Sådan taber du et kilo rent fedt om ugen

Hans tissede syv gange hver nat: Disse simple øvelser hjalp

Tourspillets ekspert: Sådan får du succes

Managereksperten: Her er mit Tour-hold

Tour Manager: Her er Kyllingens managerhold

Vildt dansk reality: Folk knaldede i spaen

Vidste du det: Nye sider af Støjberg

MEGA-galleri: Ti år med nøgenløbet

Guide: Træn som The Rock

Sådan får du den bedste rente på dit boliglån

Ekspertens tips: Her er maden der beskytter mod demens