Firma bag Trumps sejr fanget på skjult kamera: Sådan afpresser de

Ukrainske glædespiger, falske ID og tidligere spioner er nogle af de kort, som virksomheden Cambridge Analytica bruger for at afpresse og bestikke politikere. Se de vilde optagelser med skjult kamera her

Se de afslørende optagelser, der har fået lavinen til at rulle mod Facebook. (Video: AP/Channel 4)

Den engelske tv-station Channel 4 er gået undercover hos virksomheden Cambridge Analytica med overvågningskamera, og det har vakt interesse i store dele af den vestlige verden.

Virksomheden arbejdede sammen med Trumps kampagne for at blive amerikansk præsident, og de påstår selv, at de havde en stor aktie i at få tv-stjernen valgt. Og gennem flere møder med undercover-personen fra Channel 4 afslører firmaet nogle af de lyssky og meget kontroversielle metoder, de bruger for at få indflydelse.

Dem kan du se i de skjulte optagelser øverst i artiklen.

Cambridge Analytica er lige nu under massiv opmærksomhed i offentligheden, da de angiveligt ulovligt har stjålet adgang til massive mængder privat data fra Facebook. Tirsdag aften har firmaet suspenderet deres administrerende direktør Alexander Nix på grund af Facebook-sagen.

Se også: 50 millioner Facebook-profiler stjålet for at hjælpe Trump

Firmaet har hovedkvarter i London, men har mest gjort sig bemærket i USA, hvor de først arbejdede for Ted Cruz' præsidentkampagne, før de skiftede side til Trumps kampagne, en kampagne de tidligere har pralet af at have ledt til sejr.

165 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere