Firma donerer 8000 ruller toiletpapir til de ældre

Ejeren af et rengøringsfirma hørte en appel i radioen - og så blev 8000 ruller 'ren guld' sendt afsted

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Dexter's Cleaning - et rengøringsfirma baseret i Melbourne - har givet 8000 ruller toiletpapir til de ældre og svage i den australske delstat Victoria.

Det sker efter ejeren, Dexter Gordon, hørte et program i radioen, hvor værterne appellerede til de lokale virksomheder om at donere nødvendige produkter til samfundets svageste borgere.

Det skriver News.com.au.

- Jeg ringede til dem og sagde, at jeg havde en masse ekstra toiletpapir, så jeg gav 8000 ruller til Fox FM (radiostation, red.) , så de kunne hjælpe med at give dem til folk i nød, siger Dexter Gordon til det australske medie.

Dexter Gordon har doneret tusindvis af toiletpapir-ruller, som lige nu er en stor mangelvare i Australien. Foto: Instagram / Dexter Gordon
Dexter Gordon har doneret tusindvis af toiletpapir-ruller, som lige nu er en stor mangelvare i Australien. Foto: Instagram / Dexter Gordon
 

Efter de mange ruller er blevet doneret, får virksomheden inden længe endnu en sending af toiletpapir. Disse ruller forventer Dexter Gordon dog at sælge via nettet. Men også denne gang vil han gerne sikre sig, at rullerne, som i flere uger er blevet hamstret væk fra hylderne i de australske supermarkeder, går til de mennesker, som har mest brug for dem.

Sådan ser mange toiletpapir-hylder i Australien lige nu ud. Foto: Ritzau Scanpix Samfund - 4. mar. 2020 - kl. 11:46 Corona-panik: Desperate kunder river toiletpapir ned fra hylderne

- Vi opfordrer folk til kun at købe det til de svage og de ældre. Vi sætter vores lid til, at folk er ærlige. Vi er sammen om det her', siger ejeren.

På radiostationen Fox FM er radiovært Fifi Box glad for at have skabt en platform for folk, som ønsker at hjælpe andre i besværlige tider.

- Vi ville lave en hjælpepakke til ensomme isolerede mennesker, særligt de ældre, og vi er så taknemmelige for, at Dexter har doneret alt deres toiletpapir, som svarer til guld lige nu, siger Fifi Box til news.com.au.

22 kommentarer
Vis kommentarer