'#Panamapapers'.
Sådan er en af de største skatteskandaler i nyere tid blevet døbt, hvor 11,5 millioner lækkede dokumenter viser, hvordan alt fra magtfulde politikere, fodboldspillere og flere af verdens rigeste personer har været kunder hos et for mange ukendt firma i skatteparadiset Panama.
I centrum for skandalen står advokatfirmaet Mossack Fonseca, der på grund landets lempelige selskabslov har mulighed for at hjælpe deres kunder til at skjule enorme formuer uden at betale skat. Det journalister fra mere end 100 internationale medier været med til at afsløre, heriblandt danske Politiken og DR.
Men hvem er dette omstridte firma, der tilbyder absolut finansiel hemmelighed til klodens rigeste og mest magtfulde personer?
I spidsen for firmaet sidder den tysk-fødte advokat Jürgen Mossack og den panamesiske advokat Ramon Fonseca, der indtil for nyligt var særlig rådgiver for landets præsident Juan Carlos Varela, ifølge ABC News.
Ud over at være en højt respekteret advokat har den 63-årige Fonseca også skrevet flere skønlitterære bøger, der er gået som varmt brød i hjemlandet.
Hans tyske medstifter, Jürgen Mossack, flyttede til Panama i midten af 70'erne, efter han havde begyndt sin advokatkarriere i London. Kort efter ankomsten stiftede han Mossack Fonseca i 1977, som i dag har mere end 40 afdelinger i hele verden.
De lækkede, hemmelige dokumenter viser, hvordan makkerparret i næsten 40 år har rådgivet og hjulpet samfundets top med at investere i panamesiske fonde og virksomheder. En metode, som flere danske eksperter kalder på kant med loven.
Medie: Dansk erhvervskæmpe med i kæmpe skattelæk
Magteliten i lækket materiale
Hvordan de præcis har kunne tiltrække et væld af personer fra samfundets elite vides ikke. Men faktum er, at flere præsidenter, højtstående embedsfolk og medlemmer fra den internationale kulturelite alle kan forbindes med Mossack Fonseca.
Den internationale journalistsammenslutning ICIJ har på sin hjemmeside samlet en liste over den såkaldte Power Players. Personer med meget institutionel magt, som har benyttet sig af eller benytter Mossack Fonsecas ydelser.
Det er ikke nødvendigvis ulovligt at have midler stående i Panama, men det er blevet afsløret, hvordan advokatfirmaets kunder kan unddrage skat ved hjælp af meget kompleks og uigennemsigtig rådgivning og fiks-fakserier.
Derudover har de flere givtige samarbejdsaftaler med revisorer og internationale banker, der sikrer dem et væld af indflydelsesrige og rige kunder. Deriblandt kan nævnes Commerzbank og HSBC, men også Nordens største bank Nordea er nævnt i mere end 10.000 af advokatfirmaets dokumenter.
200.000 virksomheder registreret
Det er lykkedes advokatfirmaet at registrere mere end 200.000 forskellige former for fonde og selskaber i lande, der har en meget lidt gennemsigtig selskabslov. Firmaets kunder har nemlig blandt andet kunne kanalisere penge i selskaber på Jomfruøerne, i Panama, Seychellerne, Bahamas og på Samoa.
Og en ting har Mossack Fonsecas kunder kunne være helt sikre indtil nu. Man er 100 procent anonym. Det løfte har de dog ikke længere kunne overholde, eftersom en anonym medarbejder har lækket de mange millioner dokumenter til den tyske avis Süddeutsche Zeitung.
Efter afsløringen er hemmeligholdelse stadig noget firmaet holder fast i.
I forbindelse med DR's dokumentar 'belejrede' flere internationale journalister Mossack Fonsecas forhal. Det betød dog ikke, at advokatfirmaet følte sig nødsaget til at svare på journalisternes spørgsmål.
- Vi giver ikke interviews, da det ikke er selskabets politik. Vi har altid gjort det på denne måde, sagde Mossack Fonsecas PR-direktør, Carlos Sousa til sidst i udsendelsen, hvor han for tredje gang afleverede den samme pressemedelelse.
Men hvad der ikke lykkedes for alverdens journalister, havde det internationale nyhedsbureau Reuters lidt mere held med.
Skat jagter 300 danskere i Panama-skattely
Advokatfirma: Vi overholder lovgivning
I et telefoninterview slår den ene stifter Ramon Fonseca fast, at man overholder den internationale lovgivning, og at man ikke er ansvarlig for, hvordan deres samarbejdspartnere forvalter deres virksomheder.
- Vi er dedikeret til at lave legale strukturer, som vi sælger til formidlere som banker, advokater, revisorer og fonde, og de har nogle slutkunder, som vi ikke kender til, siger han til nyhedsbureauet.
Ramon Fonseca vælger også at gå til modangreb, da han mener, at der foregår en international kampagne mod bank-hemmelighed.
- Privatliv er en menneskeret, men der er folk i verden, der ikke forstår det, og vi går bestemt ind for privatliv, og vi vil fortsætte med at arbejde med vores lovlige metoder, siger han.
Danske politikere fordømmer skattesvindel
Den danske forbindelse
I forbindelse med DR's dokumentar fremgik det, at flere end 300 'velstillede danskere' er nævnt i fobindelse med Mossack Fonseca.
I en mail til Ekstra Bladet oplyser Skat, at de undersøger mediets oplysninger.
'Skat blev medio januar 2016 bekendt med en ny mulig lækagesag med oplysninger, der vedrører Panama. Skat har kontaktet vores internationale samarbejdsparter i umiddelbar forlængelse heraf, for at få afklaret størrelse, omfang mv. af sagen,' skriver Skat i en mail til Ekstra Bladet.
Skattely-advokat om læk: Det er en forbrydelse
Kunder raser efter Nordea-afsløring: - I skulle skamme jer!
13 milliarder kroner i skattely spores til Putin
Dokumenter: Nordea står bag skattelyselskaber
Nordea afsløret i skattelæk: Her er deres reaktion
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.