Fitness-center åbner ikke: - Fuldstændig umulige forhold

Globe Fitness mener, at det kan betyde konkurs, hvis de åbner med de nuværende restriktioner

Størstedelen af landets fitnesscentre slår i dag igen dørene op, som Fitness World her. Hos Globe Fitness i Skanderborg har forbliver der til gengæld lukket.

Mange fitness-centre kunne ikke få armene ned, da det tirsdag stod klart, at de torsdag igen kunne slå dørene op for motionslystne danskere.

Men Globe Fitness i Skanderborg var ikke blandt de glade.

- Det er fuldstændig umulige forhold at åbne under, siger Line Nielsen, der er samlever med Michael Dansted, der er indehaver af Global Fitness.

For dem giver det nemlig ingen mening at åbne med de restriktioner, som de lige nu er pålagt. De mener, at hvis der åbnes på disse vilkår, kommer virksomhederne til at betale prisen.

- Rigtig mange af vores medlemmer er nogle, der bruger fitness en til to gange om ugen. De vil synes, at det er for besværligt at skulle have et coronapas, hver gang man skal træne.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Line Nielsen og hendes mand vil hellere vente seks måneder og åbne uden restriktioner, end de vil åbne lige nu. Foto: Ernst van Norde
Line Nielsen og hendes mand vil hellere vente seks måneder og åbne uden restriktioner, end de vil åbne lige nu. Foto: Ernst van Norde

Derudover vil Globe Fitness ikke prioritere at have bemanding til at tjekke coronapas i hele åbningstiden.

- Normalt har vi bemanding tre til fire timer i døgnet.

- Mette Frederiksen har direkte udtalt, at virksomhederne ikke skal betale prisen for nedlukningen.

Der er krav til fitness-centre om, at man skal vise coronapas inden træning, og at der skal være bemanding til at tjekke coronapas i hele åbningstiden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Globe Fitness har brugt tid og penge på at renovere centret, og de ville have været klar til at åbne 21. maj, hvis ikke det var for de restriktioner, de er pålagt. Foto: Ernst van Norde
Globe Fitness har brugt tid og penge på at renovere centret, og de ville have været klar til at åbne 21. maj, hvis ikke det var for de restriktioner, de er pålagt. Foto: Ernst van Norde

Line Nielsen fortæller, at de frygter at miste op til 50 procent af deres medlemmer, hvis I åbner.

- Men kommer I ikke også til at miste medlemmer ved ikke at åbne?

- Jo, det er der en risiko for. Politikerne stiller os i en situation, hvor man ikke kender konsekvenserne af at lade være med at åbne.

- Vi er 100 procent sikre på, at en åbning vil betyde en stort tab af op mod 50 procent af vores medlemmer, fastslår hun.

Savner solidaritet og information
Line Nielsen ligger ikke skjul på, at hun og hendes mand er frustrerede over, at mange i deres branche er så glade over genåbningen.

- Vi ryster lidt på hovedet ad de store kæder, der åbner, for vi mener, at man burde have en solidarisk holdning til det her, siger hun.

Derudover frustrerer det også parret, at der ikke er klarhed over, hvordan de kompenseres.

- Jeg er taknemmelig for hjælpepakkerne, men det har været en lang proces at søge dem.

Globe Fitness er lige nu under renovering, men det var planlagt, så alt skulle stå klar til 21. maj, hvor de havde regnet med at åbne. Men med de nuværende restriktioner har en genåbning lange udsigter.

- Vi var allerede på dybt vand, men nu er vi blevet trukket helt ned under, siger hun.

Muligheder for kompensation

Der er stadig mulighed for, at firmaer, der vælger at holde lukket, kan modtage kompensation.

Det fremgår i rammeaftalen for genåbning af Danmark, der kom 22. marts i år.

Der står følgende:

'Aftalepartierne er enige om, at hjælpepakkerne forlænges i lyset af den gradvise genåbning i de kommende måneder, således at de gælder til og med d. 30. juni 2021. Regeringen indkalder til forhandlinger med aftalepartierne og arbejdsmarkedets parter om udmøntningen heraf. Virksomheder, der har været omfattet af nedlukning, vil kunne vurdere, at det ikke er hensigtsmæssigt at lukke op. I den situation vil en virksomhed, der tidligere har været omfattet af et forbud og derfor har været lukket, kunne vælge fortsat at holde lukket og vil efter den 6 gældende ordning derefter modtage op'