Fitness World i modvind efter prisstigning

Bølgerne går højt, efter landsdækkende fitness-kæde endnu engang har valgt at hæve prisen for et medlemskab

Kritikken hagler ned over Fitness World. Foto: Ditte Lysgaard Holm
Kritikken hagler ned over Fitness World. Foto: Ditte Lysgaard Holm

Tirsdag oplyste Fitness World sine medlemmer, at prisen for et medlemskab endnu engang kommer til at stige. Fra 1. september må man således spytte 10 kroner mere i kassen om måneden, hvis man fortsat vil have adgang til kædens faciliteter.

Selskabet begrunder over for Ekstra Bladet prisstigningen med, at man udvider sine åbningstider, så der fremover er åbent fra kl. 05.00-00.00 i de centre, der ikke allerede har døgnåbent.

Et medlemskab hos Fitness World kommer med en mindstepris på 179 kroner om måneden. For de penge kan man erhverve sig selskabets billigste løsning kaldet 'FITNESS BASIC'. Har man spenderbukserne på, kan man smide helt op til 399 kroner om måneden for et såkaldt 'HOLD PREMIUM'-medlemskab.

Se også: Kunder tossede over heftig prisstigning i fitness center: - Helt vanvittigt

Facebook gløder
Nyheden om prisstigningen er bestemt ikke faldet i god jord hos Fitness Worlds medlemmer, som blandt andet viser deres utilfredshed på kædens Facebook-side, hvor de kritiske indlæg vælter ind.

Blandt andet mener Jacob Møller, at fitness-kæden er blevet lige lovligt griske på det seneste:

Jeanette Krohn Henriksen kalder pristigningen for 'fræk'. Hun efterlyser bedre tilbud til kædens trofaste medlemmer:

Fitness World: Vi lytter
Ekstra Bladet har været i kontakt med Fitness World for at høre, hvordan de forholder sig til kritikken fra medlemmerne.

- Flere har været inde og reagere på prisstigningen på jeres hjemmeside. Hvordan vil I undgå at havne i en shitstorm?

- Det er helt naturligt, at nogle medlemmer viser deres utilfredshed, når vi justerer prisen for eksisterende medlemmer i Fitness World. Vi har 470.000 medlemmer i Danmark, og det er klart, at medlemmerne har holdninger til den prisjustering, de oplever, og det er selvfølgelig helt i orden. Vi lytter meget gerne til medlemmernes ønsker og holdninger, og vi forsøger efter bedste evne at være i dialog og tale med dem via vores Facebookside, oplyser finansdirektør i Fitness World, Niels Meidahl.

- Hvorfor er det medlemmerne, der skal betale?

- Vi er den fitnesskæde i Danmark, som bruger flest penge på at udvikle vores træningsnetværk, købe nyt udstyr og udvikle nye koncepter. Vi investerer hvert år omkring 80 mio. kroner i at forbedre træningsoplevelsen og udvikle tilbud og fordele, som er inkluderet i medlemskabet, og det vil vi fortsat gøre de kommende år, siger Niels Meidahl.

- Hvor mange gange kan i hæve priserne med det samme argument?

- Medlemmernes behov og markedet er i konstant udvikling. Det er nogle helt andre forventninger som vores medlemmerne har i dag sammenlignet med tidligere. Vi er ikke længere et fitnesscenter i traditionel forstand, men hjælper i dag vores medlemmer med at skabe sunde vaner og et sundt forhold til sundhed. Det er en stor transformation, som kræver løbende og store investeringer, for at vi fortsat kan imødekomme medlemmernes behov, siger Niels Meidahl.

Se også: Thomas er træt af Fitness World: Skal betale for at betale

Se også: Vagthunden: Har fitness-center snydt os?

242 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere