Fjern nu mørket over magten

Ekstra Bladets chefredaktør Karen Bro går en gang om ugen medierne og medie-debatten efter i sømmene

Justitsminister Søren Pape har i valgkampen igen partikasketten på. Det kan høres, når han taler om opgør med offentlighedsloven. Lad os håbe, der sker noget denne gang. Foto: Jens Dresling
Justitsminister Søren Pape har i valgkampen igen partikasketten på. Det kan høres, når han taler om opgør med offentlighedsloven. Lad os håbe, der sker noget denne gang. Foto: Jens Dresling

Uanset hvem der vinder valget, vil der være brug for medier, som på vælgernes vegne kan holde øje med, hvordan politikerne forvalter magten.

Og nu ser journalisternes vilkår for at kunne udføre netop den vigtige samfundsrolle ud til at blive bedre. I denne uge kom det i hvert fald frem, at et bredt flertal af partier fra begge sider af Folketinget er parate til at ændre offentlighedsloven. Den, som af gode grunde også kaldes mørklægningsloven.

Enhedslisten, SF, Radikale Venstre, Alternativet, Dansk Folkeparti samt de nuværende regeringspartier de konservative og Liberal Alliance oplyste til Radio24syv, at de efter valget vil arbejde på at afskaffe tre omstridte paragraffer i loven, som er blevet kritiseret for at skabe mere lukkethed i centraladministrationen.

Der er blandt andet tale den såkaldte ministerbetjeningsregel, som i praksis har ført til væsentlige indskrænkninger i retten til aktindsigt. Det konkluderede ombudsmanden i 2016, og her i maskinrummet på redaktionen ved vi, at han har ret. Der er vigtige historier, vi ikke kan skrive på grund af den regel.

De andre undtagelser, som flertallet vil gøre op med, handler om retten til aktindsigt i kalendere og i dokumenter mellem ministre og folketingsmedlemmer.

Men ét er et flertal, et andet er konkret handling. Det viser et lille tilbageblik i mørklægningslovens historie.

En af dem, der tidligere talte varmt for lempelser, er nuværende justitsminister Søren Pape. I oktober 2015 kunne Politiken fortælle, at partiformand Pape på dagen for de konservatives landsråd indledte et opgør mod loven. Den 'mørklægger for meget' og bør ændres, forklarede Pape i et interview i Politiken: 'Vi må som politikere kunne stå på mål for åbenhed. Det er en del af det at leve i et demokrati at have åbenhed. Det er ikke for at kaste noget efter nogen. Men man må bare sige, at med den her lov er vi gået for langt,' sagde han.

Med det kursskifte var der for første gang et flertal i Folketinget, der ville have loven ændret. Det blev bare aldrig til noget. Da Pape blev justitsminister, lagde han et forslag frem, som de øvrige partier ikke mente åbnede nok op. De radikale besluttede på den baggrund at opsige forliget om offentlighedsloven, og så var man lige vidt.

Om sit forslag, som lå et stykke fra det, han selv havde sagt, sagde Pape:

’Jeg er minister og tegner regeringen. Og regeringens synspunkt står jeg på mål for her. Der lægger man lige partikasketten.’

Nu er vi i valgkamp. Partikasketterne ryger på igen, og den politiske yoyo svinger tilbage. Nu siger Pape, at han står fast på, at man er gået for langt med loven, og at man som minimum skal ændre de tre omstridte paragraffer.

Til gengæld skal S og V ikke nyde noget af for meget åbenhed. Socialdemokraterne vil kun tale om mindre justeringer. Hos Venstre lyder det, at man ikke kan fjerne de tre paragraffer uden at sætte noget andet i stedet.

Som presse må vi fæste lid til flertallet udenom og håbe, at det bliver brugt til noget denne gang.

38 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere