Fjollet æggeforsøg kan give billigere medicin

Forskere fra USA og Australien har fundet ud af, hvordan man afkoger et æg og resultatet kan vise sig at være meget værdifuldt for Danmark

Forskere har fundet en metode til at gøre kogt æg flydende igen (Foto: Claus Bonnerup / Polfoto)
Forskere har fundet en metode til at gøre kogt æg flydende igen (Foto: Claus Bonnerup / Polfoto)

Forskere fra hele verden var torsdag samlet på det amerikanske universitet Harvard for at uddele de årlige IG Nobelpriser.

Prisuddelingen hylder forskning, som først får folk til at grine og derefter til at tænke. Og det må man sige, at et af vinder-projekterne er et godt eksempel på.

Forskere fra USA og Australien vandt prisen i kemi, fordi de har fundet en ny og meget hurtigere metode til afkoge et æg. I forsøget kogte de et æg i tyve minutter i 90 grader varmt vand, for herefter at gøre den stivnede æggehvide flydende igen.

Kan sikre andet end blødkogte æg
Forskerne har fundet ud af, hvordan de får proteinerne i æggehviden til at gå fra at være faste til at blive flydende igen hundrede gange hurtigere, end andre forskere hidtil har kunne.

Og selv om det lyder som et forskningsprojekt, der er udført i et hjemkundskabslokale, kan det vise sig at være brugbart til andet, end at sikre det perfekte blødkogte æg.

- Meget af den dyre sygehusmedicin, som vi bruger i Danmark er proteinbaseret. Når forskerne har fundet ud af, hvordan man hurtigere kan styre proteinerne, kan det resultere i billigere dansk medicin, siger professor ved institut for kemi og biovidenskab ved Aalborg Universitet, Michael Toft Overgaard til Ekstra Bladet.

Han forklarer, at mange proteiner klistrer sig sammen, når de bliver varmet op, og at forskernes metode hjælper proteinerne tilbage til deres normale flydende form ved at bruge en ny slags centrifuge.

Se også: Regioner: Vi skal have flere penge til medicin

Langt fra teori til praksis
De prisvindende forskere mener selv, at deres forskning kan revolutionere produktionen af proteiner, der bruges i alt fra insulin og nogle former for kræftmedicin, til produktion af ost og vaskepulver.  Michael Toft Overgaard er ikke lige så overbevist, endnu.

- Det ser interessant ud, men det er for tidligt at sige, hvor stort det kan blive. Metoden som de bruger er delvis mekanisk, og det er en metode som jeg aldrig har set før. Derfor kan det være interessant at prøve den i forskning, hvor vi har brug for forskellige proteiner, men det er mere en ny metode, end det er ny banebrydende forskning, siger han til Ekstra Bladet.

En anden vinder af årets IG Nobelpris var den amerikanske forsker Michael Smith, der lod sig stikke af bier femogtyve forskellige steder på kroppen. Du kan finde ud af, hvor det gør mest ondt at blive stukket, ved at læse artiklen herunder.

Se også: Satte sin penis på spil: Her gør et bistik mest nas

17 kommentarer
Vis kommentarer