Flammekasteren Facebook

Ekstra Bladets chefredaktør Karen Bro går en gang om ugen medierne og medie-debatten efter i sømmene

Myndighederne frygter, at en hård kerne blandt De Gule Veste slår til med nye, voldelige demonstrationer. Foto: AP
Myndighederne frygter, at en hård kerne blandt De Gule Veste slår til med nye, voldelige demonstrationer. Foto: AP

Hvad har Facebooks nye algoritmer med de voldsomme demonstrationer i Frankrig at gøre?

En hel del ifølge det amerikanske medie BuzzFeed.

I en artikel, der blev publiceret i denne uge, foretager mediets London-baserede reporter Ryan Broderick en interessant sammenstilling.

Han beskriver, hvordan en række lokale franske protestgrupper, som i januar dukkede op på fransk Facebook, eksploderede i popularitet og spredte sig som en løbeild på det sociale medie.

Hvilket ifølge Broderick er alt andet end tilfældigt, men derimod en direkte konsekvens af, at Facebook netop i den måned ændrede sin algoritme, således at lokale nyheder blev prioriteret højere.

Facebooks intention var angiveligt at dæmme op for misinformation og politisk polarisering. Nu skulle det nemlig handle om informativt, troværdigt og lokalt indhold.

Broderick peger imidlertid på, at protestgrupper eller ’anger groups’, som de betegnes på engelsk, altid har været en kæmpe magnet for fake news.

Som eksempel nævner han en falsk historie om, at en million tyskere skulle have forladt deres biler og gået gennem gaderne i protest mod forhøjede benzinpriser. Billedet, der ledsager historien, er ifølge Broderick højst sandsynligt taget i forbindelse med en trafikprop i Kina i 2010.

Her har Broderick fat i noget centralt. Nemlig den kedelige skavank, som vi mennesker lider af, når vi først har set os lune på et standpunkt. Vi vil helst kun høre noget, der passer ind i vores verdensbillede. Og hvis det passer ind, er vi ikke særligt kritiske over for informationen.

Demonstrationerne i Frankrig var i første omgang rettet mod energiafgifterne, herunder benzinpriserne. Så den falske tyske historie rammer formentlig plet hos mange af dem, der har iført sig gule veste og er gået på barrikaderne i Paris.

Og her ser man forskellen på et medie som Facebook og os andre gammeldags medier. Hos os gamle er man opdraget til at være djævlens advokat. Alle redaktører er pisseirriterende hver eneste dag på de gammeldags redaktioner, for de sætter spørgsmålstegn ved alting: Ved vi, om det billede er ægte? Ved vi, om det er taget der og der? Har vi dokumentation for dit og dat? Hvilket motiv har han eller hun til at sige det og det?

På Facebook er der ingen redaktører. Facebook selv stiller ingen kritiske spørgsmål. Kun algoritmer opererer og manipulerer, uden at vi bemærker det.

Broderick skriver, at De Gule Veste er et monster. Og at monstret næsten udelukkende er skabt af Facebook.

Det er nok en stramning. For som Jørn Boisen, der er forsker i fransk samfund og historie på Københavns Universitet, peger på i Politiken, er protesterne kulminationen på årtiers frustration over fransk politik.

Benzinafgifterne blev den gnist, der fik en længe oparbejdet utilfredshed til at eksplodere.

Og så er vi tilbage ved Facebook, som er alt andet end en brandslukker. Facebook er et superskønt sted at boltre sig, hvis man er utilfreds med alt. På Facebook kan man skabe en bevægelse, som ikke har nogen egentlig ledelse. Myndighederne har ikke nogen at gå i forhandling med om en løsning.

De franske myndigheder advarer om, at en ny bølge af omfattende vold ventes i Paris i denne weekend. Man frygter en hård kerne af aktivister blandt De Gule Veste, og et massivt sikkerhedsopbud sendes på gaden i hele Frankrig.

Det er forfærdeligt trist, hvis vi igen skal være vidne til voldsorgier i gaderne. Sker det, vil jeg anbefale, at man orienterer sig løbende. Helst via de gammeldags medier.

Hvis sandheden om, hvad der foregår, også går op i flammer, står demokratiet for alvor for fald.

102 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere