Flemming Østergaard: Surrealistisk at jeg skal uskyldigt i fængsel

Den tidligere Parken-formand fastholder, at han på intet tidspunkt har medvirket til kursmanipulation

Se Ekstra Bladet opdatering fra dagen, hvor Flemming Østergaard og Jørgen Glistrup fik deres dom - og hør erhvervsjournalist Morten Johnsen udtale sig om sagen

Dagen derpå efter det store nederlag med afvisningen fra Højesteret var det en noget groggy Flemming Østergaard, Ekstra Bladet talte med i går.

Den tidligere Parken-formand føler det stadig så uvirkeligt, at han har fået nej fra Procesbevillingsnævnet, at han fortsat ikke ved, om han reelt skal ind at sidde - eller om han kan afsone på anden vis.

Feteret og omstridt. Nu vurderes det at være helt slut for Flemming Østergaard. Foto: Calus Dalhoff Tæt på Dramaet bag dommen: Derfor er Don Ø helt færdig

Men mest er han psykisk påvirket af den effekt udsigten til en fængselsstraf har på hans kone, børnene og børnebørnene.

- Jeg er dybt chokeret. Selv om retten har talt, vil man nogle gange se, at retten har taget fejl, og det er sket her. Det er et rent justitsmord, og det, der gør mig mest ondt, er, at det går ud over min familie.

Se også: Don Ø og Glistrup får nej til Højesteret og skal i fængsel

 Procesbevillingsnævnets afvisning af, at Flemming Østergaard og Jørgen Glistrup kan få prøvet deres domme for kursmanipulation ved Højesteret, er altså i den grad kommet bag på Flemming Østergaard og hans advokat.

Se også: Don Ø sætter københavnsk penthouse-lejlighed til salg

Ekstra Bladet gør den tidligere Parken-formand opmærksom på, at for almindelige mennesker kan det være rimelig svært at gennemskue, hvad der er op og ned i denne sag, og at det derfor er Landsrettens dom, almindelige mennesker må forholde sig til. Og det er Østergaard helt indforstået med.

Den tiltalte rigmand til højre i billedet har flere gange sponseret Løkkefonden, som hjælper 'drenge på kanten'. På den måde kom han helt tæt på Lars Løkke Rasmussen. I Løkkes netværk finder man flere 'venner på kanten'. Privatfoto Politik Rigmandsven tiltalt for underslæb: Her er Løkkes 'venner', der er på kanten af loven

Surrealistisk
- Jeg er ikke et tudefjæs, men problemet er, at der tilsyneladende er mange, som ikke begriber, hvad denne sag går ud på - heller ikke dommerne. De har simpelthen ikke været klædt godt nok på. Min tiltro til retssystemet har altid været i top, men det er den ikke længere. Hvis jeg havde kørt 180 km i timen på motorvejen, ville jeg kunne forstå, at jeg skulle straffes. Men det her er absurd. At jeg nu skal i fængsel er surrealistisk.

- Hvis du siger, at dommerne ikke har forstået sagen, er det så anklagemyndigheden, der er skurken?

Se også: Don Ø om udsigten til fængsel: Skal gå med stok, hvis ikke han får massage tre gange om ugen

- Jeg har aldrig tidligere befundet mig på anklagebænken i en retssag, og der har været meget, jeg skulle vænne mig til. F.eks. tonen. Det er rimelig chokerende at opleve anklagemyndigheden, der optræder som vinderne til en fodboldkamp eller en boksekamp. Man tror, det er løgn. Hver gang, jeg åbner munden, får jeg at vide, at jeg lyver, og de kan ikke få armene ned, når de får medvind af dommerne. Det er Kafkask.

Sagen om kursmanipulation i Parken tog sin begyndelse for ca. ti år siden, og de forgangne ti år har tæret hårdt på den nu 74-årige Flemming Østergaard.

Samfund - 4. apr. 2017 - kl. 09:12 Parken anker ikke dom for kursmanipulation

- For mange år siden blev jeg kørt ned, og nu er de følgevirkninger fra de gamle skader brudt ud i fuldt flor. Der er dage, hvor jeg ikke kan gå – for nu bare at nævne noget. Og psykisk har jeg det ad Helvede til. Jeg har været gift med min kone i 52 år, og selv om hun er en stærk kvinde, præger det hende da, at jeg har det sådan. Men allerværst er det, at det rammer mine børn og børnebørn. De lider, og det er virkelig svært.

Jeg er så træt
- Med risiko for at lyde helt forkert, så er jeg så træt nu. Langt, langt hovedparten af de mennesker, som kontakter mig og har forstand på aktiehandel ved, at jeg ikke har gjort noget forkert. Jeg har aldrig haft telefonisk kontakt eller holdt møder med de banker, der var involveret i køb og salg af aktier. Den mail, som jeg udsendte efter Landsrettens dom, og hvor nogle medier mente, at jeg smører ansvaret af på Glistrup, er fejlfortolket. Det er ikke tilfældet. Jeg er sikker på, at Glistrup har gjort, hvad han skulle. Der er en klar adskillelse mellem formand og adm. direktør. Glistrup har passet sit job, og jeg mit. Alt andet er grotesk.

Den tidligere Parken-formand har på det seneste modtager ca. 25 mail og sms'er, der er fyldt med hån og skadefryd, og hvor budskabet er: 'Fryd, at han må sone sine gerninger'.

- I min optik har de ret. Hvis man har gjort noget forkert, skal man straffes. Men det er altså ydmygende at skulle i spjældet for noget, man ikke har gjort, og jeg fastholder, at jeg ikke har foretaget mig noget ulovligt. Og da systemet alligevel insisterer på at straffe mig, kan de jo f.eks. sætte mig ind i SKAT, så kan jeg jo bruges til noget fornuftigt, siger den 74-årige Østergaard.

Se også: Dommere: Ophold i fængsel vil ikke skade Don Ø

**

Faktaboks

Flemming Ammentorp Østergaard

Født: 31 okt. 1943 på Frederiksberg

Landskendt som: Formand (nu tidligere) for bestyrelsen for Parken Sport & Entertainment A/S

Gift: Inge Østergaard

Børn: Nikolaj og Peter Østergaard

Kælenavn: Don Ø . I dag et registreret varemærke

Uddannet: Fondsbørsvekseler

Fængselsdom: Idømt halvandet års fængsel ved Østre Landsret d. 23. marts 2017 for kursmanipulation sammen med Jørgen Glistrup

228 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere