Flere af Forsvarets fly på vej til Grønland

38 brandfolk er fløjet med Forsvarets fly til den Grønlandske by Sisimiut

Branden har hærget området nordøst for Sisimiut siden den 8. juli. Foto: Beredskabsstyrelsen
Branden har hærget området nordøst for Sisimiut siden den 8. juli. Foto: Beredskabsstyrelsen

Flere fly lettede tirsdag fra Flyvestation Karup i Jylland med retning mod Sisimiut i Grønland.

Ombord var 38 brandfolk og materiel fra Beredskabsstyrelsen, som skal assistere med slukningsarbejdet af en omfattende naturbrand, der har raset siden begyndelsen af Juli.

Kan brænde i månedsvis
De lokale myndigheder har indtil videre håndteret branden, men nu får de altså støtte.

Grønlands selvstyre anmodede i løbet af weekenden Beredskabsstyrelsen om assistance.

I en pressemeddelselse skriver Forsvarsministeriet, at målet er at få inddæmmet branden, så den ikke breder sig og sekundært at bidrage til at slukke branden. 

Hvis ikke branden inddæmmes, vil den kunne overvintre og brænde i måneds- eller årevis med alvorlige konsekvenser for mennesker, natur og dyreliv.

En blandet flok
Gruppen af udsendte består både af værnepligtige, frivillige og ansatte fra alle Beredskabsstyrelsens beredskabscentre samt to frivillige fra kommunale redningsberedskaber.

De indsættes i regi af Arktisk Beredskabsstyrke og vil være selvforsynende med materiel og indlogering. Forsvaret og Arktisk Kommando yder støtte i form af blandt andet transport til indsatsstedet.

Indsatsen ventes at vare to uger og finansieres af Forsvarsministeriet.

Se også: Danske brandfolk skal bekæmpe naturbrand i Grønland

75 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere