Det gik fremad for fagforeningernes medlemstal i 2015. Samlet fik fagforeningerne 11. 000 flere medlemmer, en fremgang på 0,6 procent.
Fremgangen bringer antallet af medlemmer op på 1,8 millioner medlemmer ifølge Danmarks Statistik, der står bag tallene.
- Stigningen skyldes fremgang i medlemstallet hos organisationer uden for hovedorganisationerne, skriver Danmarks Statistik.
Dermed fortsætter tendensen med, at danskerne fravælger de traditionelle fagforeninger.
Medlemstallet uden for hovedorganisationerne steg med 7,5 procent, mens gamle, traditionelle organisationer som LO og FTF oplevede medlemsfald på 2,5 og 0,1 procent.
- Fra 31. december 2014 til 31. december 2015 skyldes stigningen i antal medlemmer i organisationer uden for hovedorganisationerne især en fremgang af medlemmer hos 2B - Bedst og Billigst og ASE Lønmodtagere, skriver Danmarks Statistik.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.