Flere børn skadet af fyrværkeri-ulykker i år

- Men det er endnu for tidligt at lave statistik på denne udvikling, siger overlæge

Arkivfoto: Jesper Stormly Hansen
Arkivfoto: Jesper Stormly Hansen

Flere børn end normalt er i år blevet ramt af øjenskader nytårsaften.

- Halvdelen af de personer, som er blevet skadet alvorligt i øjnene, er børn. Men det er endnu for tidligt at lave statistik og udlede tendenser af den grund, siger overlæge John Thygesen fra Region Hovedstadens øjenafdeling på Glostrup Hopsital til Ekstra Bladet.

John Thygesen oplyser, at ti voksne og børn fik alvorlige øjenskader på grund af fyrværkeriet.

- Værst er det gået ud over en 15-årig pige fra Aarhus, der har fået fjernet sit ene øje på grund af et skud fra et batteri, oplyser John Thygensen.

Yderligere fire børn og unge i alderen 11-17 år har pådraget sig alvorlige øjenskader.

Tør ikke krysantemumbomber
- Den anden halvdel er mænd i alderen 28-50 år. Og det er helt typisk. Halvdelen af skaderne er forårsaget af batterier - den anden halvdel af raketter, siger John Thygesen til Ekstra Bladet.

Blandt en af de skadede er en mand, som havde købt et batteri til 1.300 kroner.

- Siden vi startede kampagnen, hvor vi advarede unge mænd, er der sket en halvering af disse skader. Det er også positivt, at skaderne i år trods alt ikke er så alvorlige som sidste års skader. Folk er blevet bedre til at bruge beskyttelsesbriller.

Samtidig har vi helt undgået ulykker med krysantemum-bomber. De tre dødsulykker sidste år med krysantemumbomber har formentligt haft en præventiv effekt, siger overlægen.

Her omkom en nordjysk familiefar sidste nytårsaften, da en krysantemumbombe røg i luften. I år har der ikke været ulykker med de livsfarlige bomber.  (Arkivfoto:  René Schütze)
Her omkom en nordjysk familiefar sidste nytårsaften, da en krysantemumbombe røg i luften. I år har der ikke været ulykker med de livsfarlige bomber. (Arkivfoto: René Schütze)
 

39 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere