Flere danskere er millionærer målt i dollar

Næsten 70.000 danskere er millionærer på amerikansk. Forklaringen skal findes på aktiemarkedet, siger økonom.

Følg Samfund

Antallet af dollarmillionærer stiger markant i Danmark. Det viser Capgemini og RBC's Wealth Managements årlige World Wealth Report.

På tærsklen til 2015 kunne 69.000 danskere pryde sig af titlen millionær målt i amerikanske dollar. Det er 14,7 procent flere end i 2013, hvor der var 60.200 dollarmillionærer.

- Antallet af dollarmillionærer stiger stadigvæk. Det steg knapt så meget på globalt niveau som tidligere år. Det har rigtig meget at gøre med udviklingen på de finansielle markeder - ikke mindst aktiemarkederne, vurderer Jacob Graven, der er cheføkonom i Sydbank.

Det er tredje år i træk, at der bliver markant flere danske dollarmillionærer. Siden 2011 er der blevet 51 procent flere. Dengang havde den eksklusive klub kun 45.600 medlemmer.

Den danske dollar-millionærklub vokser betydeligt hurtigere end i de fleste europæiske lande.

I gennemsnit steg antallet af dollarmillionærer fire procent i Europa i 2013. Det er 23 procent under den danske vækst. Ifølge cheføkonomen skal forklaringen findes i, at danske aktier har haft medvind på markedet.

- Efter alt at dømme skyldtes det de danske aktiekurser, som steg mere end aktierne i de fleste andre lande i Europa. Selvfølgelig har rige danskere ikke kun danske aktier, men der er en overrepræsentation af danske aktier blandt de velhavende.

- Kigger man på valutakursen, som også har en fod med i det her, så har Danmark haft modvind. Men det har alle lande i Europa, så derfor ligger vi stadig bedre end andre lande i Europa, siger Jacob Graven.

Man er dollarmillionær, hvis ens nettoformue overstiger en million dollar. I nettoformuen er ikke medregnet friværdi i privatbolig, eventuelle samleobjekter og varige forbrugsgoder.

Det er kun formuen målt på værdi af kontanter, opsparing, værdipapirer, pensionsmidler og værdi af andre ejendomme minus gæld.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Fronten forstærkes - velkommen til Finland og Sverige

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+