Flere danskere overlever kræft - men vi halter efter i Norden

Cirka otte ud af ti danskere overlever deres kræftdiagnose i mindst et år, fremgår det af opdaterede tal

Flere danskere overlever kræft, og danskerne haler ind på de andre nordiske lande i forhold til at overleve kræft.

Det viser opdaterede tal fra Nordcan, der er en database med kræftstatistik fra de nordiske lande, ifølge Kræftens Bekæmpelse.

I perioden 2012-2016 overlevede 79 procent af mændene en kræftdiagnose i mindst et år, mens det gjaldt 81 procent af kvinderne.

Det er en stigning i forhold til 2007-2011, hvor 75 procent af mændene overlevede i mindst et år, mens det gjaldt 77 procent af kvinderne.

Dog har Danmark fortsat en dårligere kræftoverlevelse end både Norge, Sverige, Island og Finland. Sådan har det været siden 1970'erne.

Der er dog sket en positiv udvikling, da Danmark haler ind på de andre lande. Ifølge Kræftens Bekæmpelse kan Danmark vinke farvel til en bundplacering i forhold til mange kræftformer.

Sverige ligger på førstepladsen i forhold til at overleve kræft. Her overlever 85 procent af mændene og 83 procent af kvinderne deres diagnose mindst et år.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse skyldes Danmarks dårligere placering, at danskere ryger og drikker for meget. Det betyder, at danskere oftere får kræftformer, som skyldes tobak og alkohol, lyder det.

5 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere