Flere hundrede gymnasieelever til puttefest i Kongens Have

Gymnasieelever fra flere forskellige gymnasier i København er samlet til puttefest i Kongens Have

Foto: Emil Agerskov
Foto: Emil Agerskov

En ung fyr står på en ølkasse i midten af en stor gruppe unge mennesker. Han råber, at han enten vil have en pakke smøger eller se nogen bære en pige gennem cirklen.

Han er en af flere hundrede unge mennesker fra forskellige gymnasier i København, som er samlet i Kongens Have til 'Puttefest'. Et årligt arrangement, hvor nye gymnasieelver mødes, fester, og lærer hinanden at kende.

Foto: Emil Agerskov
Foto: Emil Agerskov

Den årlige puttefest i Dyrehaven er aflyst på grund af det stigende smittetryk flere steder i landet, men det har ikke forhindret de nye studerende i at fejre gymnasiestarten et andet sted.

Politiet er til stede
Politiet er opmærksomme på, at mange gymnasieelever i disse dage mødes på offentlige arealer. Dog vurderer de ikke, at der på nuværende tidspunkt er et problem.

- Det er op til den enkelte indsatsleder at vurdere, hvorvidt der er et problem. Men vurderer vi, at der er et problem med for mange mennesker, går vi i dialog med de unge. Lige nu vurderer vi, at der er græs nok i Kongens Have til de unge mennesker, forklarer Thomas Hjermind fra Københavns Politi til Ekstra Bladet.

1 af 5 Foto: Emil Agerskov
2 af 5 Foto: Emil Agerskov
3 af 5 Foto: Emil Agerskov
4 af 5 Foto: Emil Agerskov
5 af 5 Foto: Emil Agerskov
335 kommentarer
Vis kommentarer