Flere journaler skal granskes efter mangelfulde brysttjek

Ni kvinder har fået konstateret kræft efter fornyet undersøgelse i sagen om mangelfulde brystundersøgelser

Flere kvinders journaler skal gennemgås i sagen om mangelfulde brystundersøgelser på Ringsted Sygehus.

Det oplyser Region Sjælland.

Kvinders journaler tilbage fra marts 2013 skal nu gennemgås. Det omfatter 8700 kvinders journaler.

Først skal kvinderne, som har fået konstateret brystkræft identificeres. Og så vil sygehuset med hjælp fra eksterne eksperter vurdere, om disse kvinders kræftforløb kan relateres til en mangelfuld undersøgelse.

I så fald vil de få hjælp og vejledning til at søge erstatning.

I første omgang blev 2600 kvinders undersøgelser fra perioden 1. januar 2016 til 24. maj 2017 gennemgået, fordi der var stor risiko for, at disse kvinder havde uopdaget kræft i brystet.

Ved gennemgang af disse kvinder fandt man 734, som skulle tilbydes nye undersøgelser. Sygehusdirektør Vagn Bach oplyser, at næsten alle kvinderne er blevet genundersøgt.

- Vi har valgt at starte med at finde de patienter, som potentielt kunne have en kræftknude og gennemgå dem, som ikke var opdaget. Så vi får behandlet dem, som kunne have en kræftknude, som ikke var opdaget.

- Nu går vi så i gang med at finde dem, som har haft kræft, og som muligvis kan have haft en mangelfuld undersøgelse, siger Vagn Bach.

For den nye gruppe gælder det derfor, at de allerede vil have fået opdaget en eventuel kræftsygdom, hvis de skulle have fået en mangelfuld undersøgelse, fordi undersøgelsen ligger så langt tilbage, forklarer Vagn Bach.

Ni kvinder har foreløbigt fået konstateret kræft efter den nye undersøgelse af de 734 kvinder. Tidligere har det været fremme, at syv havde fået kræft, men det antal er altså steget.

- Vi kan ikke på nuværende tidspunkt sige, at alle ni kvinder er syge på grund af mangelfuld undersøgelse, siger Vagn Bach.

Han fortæller, at de ni kræftramte kvinder er blevet tilbudt hjælp, en personlig samtale på sygehuset og blevet opfordret to at klage over forløbet.

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere