Annonce:
Annonce:

Flere millioner går til spilde

Landets fem regioner står til at smide coronaværnemidler ud for flere millioner

Alle regioner har overskydende værnemidler, som står til at blive kasseret på grund af forældede udløbsdatoer. Foto: Anthon Unger
Alle regioner har overskydende værnemidler, som står til at blive kasseret på grund af forældede udløbsdatoer. Foto: Anthon Unger
Annonce:
Følg Samfund

Samtlige regioner i landet står til at kassere værnemidler for millioner.

Det sker, efter regionerne købte voldsomt ind under coronapandemien for at imødekomme den daværende folkesundhedssituation.

I dag er situationen dog en anden, og alle fem regioner har overkapacitet af værnemidler.

Usikkert estimat
Region Nordjylland fortæller til Ekstra Bladet, at man forudser en bred margin, men regionen kan komme til at kassere eller i bedste fald donere værnemidler til en værdi i spændet 23-30 millioner kroner.

De oplyser, at man ikke kender det fremtidige smittetryk og dermed behovet for værnemidler. Estimatet er derfor usikkert.

Det er med andre ord ikke muligt at regne nøjagtigt ud, hvor mange produkter, der når at blive brugt, før de er for gamle.

Indkøbschef i Region Nordjylland, Birgitte Fjeldgaard, fortæller, at det store overskud af værnemidler skyldes den uforudsigelige situation.

Annonce:

- Vi agerede under en pandemi, hvor det var uforudsigeligt, hvordan den ville udvikle sig, og da verdensmarkedet havde store leveringsproblemer, var det nødvendigt at have mange bestillinger ude for at sikre forsyningssikkerheden.

Hun oplyser derudover, at måltallet for mængden af værnemidler blev sat af NOST (Den nationale operative stab).

Det ansvar er dog nu blevet overdraget til SFOS (Styrelsen for Forsyningssikkerhed).

Foto: Valdemar Ren
Foto: Valdemar Ren
 

Bruges kun i begrænset omfang
LIgeledes står det til i Region Midtjylland, som også ligger inde med overskud af værnemidler.

Til Ekstra Bladet oplyser regionen ikke værdien af de værnemidler, som de står til at kassere, men fortæller, at de har en masse covid-varer på lager, som de kun bruger i begrænset omfang i den daglige drift.

De oplyser yderligere, at med det nuværende forbrug vil det ikke være muligt at bruge alle disse varer inden holdbarhedsudløb, hvorfor varerne pt. er på beredskabslager i tilfælde af, at behovet ændrer sig.

Region Midtjylland kommer selv med følgende eksempler på deres covidvarelager:

 

- Åndedrætsværn (FFP2 masker). Der ligger ca. 500.000 på lager til en samlet indkøbspris på ca. 12,5 mio. kr.

- Åndedrætsværn (FFP3 masker). Der ligger ca. 500.000 på lager til en samlet indkøbspris på ca. 16,5 mio. kr.

- Visirer. Der ligger ca. 100.000 flergangsvisirer på lager til en samlet værdi af 2,8 mio. kr.

- Der ligger ca. 850.000 type 2R masker til en samlet værdi på ca. 1 mio. kr.

- Herudover er der heldragter, væsketætte kitler, podesæt samt sprøjter med kanyle.

Annonce:

Samme problem i alle regioner
Region Sjælland oplyser til Ekstra Bladet, at de også har en overkapacitet på nogle værnemidler, men kan ikke sige noget om antal og mængder på nuværende tidspunkt.

Regionen oplyser, at der løbende har været fokus på at anvende de værnemidler, som er tættest på udløbsdato, og at der er blevet kigget på at forlænge levetiden på de produkter, hvor det er muligt.

DR skriver, at tilfældet er det samme hos Region Hovedstaden, som lige nu har coronaværnemidler liggende på deres lager for op mod 44 millioner kroner, der kan ende med at blive kasseret.

Mens JydskeVestkysten kan fortælle, at værnemidler til cirka 33 millioner kroner risikerer at gå til spilde i Region Syddanmark.

Læs også: Corona, RS eller influenza: Lær at adskille symptomerne

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er farligt at leve, du kan dø af det
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: