Som fattig dreng under krigen i Esbjerg boede Danmarks tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen i husvilde-barakkerne, og da han tjente sine lommepenge på mejeriet, mødte han ofte de hjemløse, der hver søndag kom og fik en ’mejeri-cocktail’.
- En mejeri-cocktail var en halv liter kærnemælk og en kvart piskefløde, som var blandet, og den skulle hjælpe de hjemløses maver til at klare den hårde kost af hjemmebrændt sprit og alt det andet, de fyldte sig med, forklarer Nyrup.
Den fattige dreng fik under opvæksten og ikke mindst, da han som den ene af tre med arbejderbaggrund fik adgang til gymnasiet, stor glæde af samtaler med mange af de hjemløse.
Læs også: Danmark skal ikke løfte fattigdomsbyrden for EU
- Flere af dem var højt begavede. De var mennesker, hvis liv havde fået et knæk og var kørt af sporet, men de havde fantastisk visdom og viden, hvis man havde tid til at lytte til dem, forklarer han og tilføjer, at han især mindes ham, de kaldte Professoren, som vidste alt om litteratur og matematik.
Soveposer foran port
Under sin statsministertid husker han bl.a., hvor snu de hjemløse kunne være, når de ville høres.
- Karen Jespersen var socialminister, og hvis de havde svært ved at få et møde igennem med hende, lagde de sig i soveposer foran porten til Marienborg. Når jeg så kom, sagde de, at de ikke ville flytte sig, før mødet var aftalt. Og når jeg havde sagt ja, hev lederen sin telefon frem og sagde: ’Den er god nok, drenge. Vi har fået mødet,’ griner Nyrup.
Den kommunale tilgang er i Poul Nyrups optik ikke altid den bedste, når hjemløses problemer skal afhjælpes, for der er for mange regler og for lidt tid. Her er de private hjælpeorganisationer – blandt mange andre Frelsens Hær, som Nyrup også kender fra sin fattige barndom - meget bedre.
Læs også: Bodil Jørgensen: Boligpriser vrider samfundet af led
- Varmestuer, suppekøkkener og herberger er steder, hvor folk ikke skal stå til regnskab, og hvor man har kræfter til at lytte og forstå. Der er ingen enkle løsninger for at komme de skæve eksistenser i møde, hverken når det gælder psykiatrien eller andet, men man kunne jo begynde med at bygge nogle små huse til dem, hvor de har tag over hovedet, og hvor de kan have deres hunde. Vi lavede for år tilbage projekt ’skæve huse til skæve eksistenser’, men jeg er klar over, at sådanne ’hjemløse-byer’ ikke er ønskelige i parcelhus- eller villakvartererne. Hertil vil jeg sige, at folk sgu må lære at forstå, at prisstigningen på deres egne huse ikke tæller, når de handler om at give samfundets mest udsatte medborgere et tåleligt liv.
Nyrup mener, at der i tidligere tider var en større forståelse for, at hjemløse også havde krav på værdighed, samt at de var en naturlig del af diversiteten i byerne og på landet.
Flere skæve huse
- Det med forståelsen for deres liv var også en af grundene til, at regeringen, da jeg var statsminister, gik med til at støtte oprettelse og drift af Hus Forbi. Vi støttede i nogle år, men hurtigt fandt de en måde at klare sig selv på - hvilket var 20 kr. for en avis og heraf de ti til sælgeren.
Nyrup var inviteret som hovedtaler, da hjemløseavisen fejrede sin 20-års fødselsdag, og ved den lejlighed fik han overrakt en af deres grønne trøjer, hvor der ikke var påtrykt ’sælger’, men ’køber’.
- Jeg har haft mange givende samtaler med hjemløse. Det er noget, jeg kan anbefale andre, konstaterer han.