Flere skoler gør skoledagen kortere

Flere skoler gør nu skoledagen kortere med henvisning til et brev brev fra Undervisningsministeriet. Dermed synes døren åbnet for, at et af skolereformens kerneelementer - den lange skoledag - kan være fortid flere steder i landet

Arkivfoto: Thomas Sjørup
Arkivfoto: Thomas Sjørup

13. januar fik Hvidovre Kommune et brev fra Undervisningsministeriet. Fem dage senere betød det brev, at børnene på flere af kommunens skoler kunne gå tidligere hjem.

Brevet er et såkaldt 'hyrdebrev', der hjælper kommunerne med at tolke loven, og det beskriver kommunernes muligheder for at gøre skoledagene kortere inden for skolereformens rammer. I flere kommuner tolker man brevet som en tilladelse til at give skolelederne større frihed over skoledagens længde.

Skolerne får mulighed for at fjerne meget af den understøttende undervisning og den faglige fordybelse fra skoleskemaet og i stedet have to undervisere i samme antal timer, som skoleugen bliver kortere - en såkaldt tounderviserordning, skriver Berlingske.

På Risbjergskolen i Hvidovre betyder det, at skoleugen nu er lige så lang, som den var før skolereformen.

I en rundspørge til 21 af landets kommuner, foretaget af Berlingskes børneavis Kids' News, svarer ni af kommunerne, at de allerede har givet den mulighed videre til skolelederne. Otte af dem gør det som en direkte konsekvens af ministeriets hyrdebrev 13. januar. Fire kommuner overvejer at gøre det samme.

- Der er ingen tvivl om, at når nogle kommuner går i gang med det her, er det en model, der vil sprede sig. Det er nogle ideer, som er i gang rigtigt mange steder, siger Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef med speciale i folkeskolen fra VIA University College.

Opdele i hold
I Hvidovre har skolelederne taget godt imod kommunens beslutning.

- Stort set alle vores skoler har taget imod det her tilbud. Nogle har allerede lavet skemaet om; andre er i gang med det, siger Kenneth F. Christensen, formand for børne- og undervisningsudvalget i Hvidovre Kommune.

- Blandt de positive skoler er Risbjergskolen. Her har de halvårsskema, og de var derfor hurtige til at udnytte de nye muligheder, så det næste halve års skema er uden understøttende undervisning og lektiecafé på skoleskemaet. Dog er der stadig klassens tid på skemaet.

Risbjergskolen reagerede på, at eleverne gav udtryk for, at dagen var for lang, og at det var svært at holde koncentrationen de sidste timer. Derfor kan der være fordele ved den nye ordning. Men det kræver en fokuseret indsats.

Skoleleder René Sjøholm har ideer om, at ekstrabemandingen kan bruges til at dele klasserne op i hold, så de fagligt stærke elever kan få ekstra udfordringer en dag. Og de, der ikke kan sidde stille, kan få lov til at lære i bevægelse en anden dag.

- Det kan give et løft både fagligt og trivselsmæssigt, siger han.

En liberal tolkning
Hyrdebrevet fra Undervisningsministeriet forklarer paragraf 16 b i folkeskolereformen. Det er det lille hul, der giver mulighed for at erstatte det meste af den understøttende undervisning med en tounderviserordning. Men langtfra alle tolker mulighederne på samme måde som de kommuner, der nu giver skolelederne frihed til at gøre skole­dagen kortere.

- Det er meget liberal tolkning, sådan vil jeg formulere det, siger Andreas Rasch-Christensen.

Han henviser til, at der i brevet står: 'Muligheden kan anvendes generelt for klasser i indskolingen og for klasser på mellemtrin og udskoling med helt særlige behov.'

I de ni kommuner, Kids' News har været i kontakt med, bliver der ikke differentieret mellem de forskellige klassetrin, og muligheden for tounderviserordning indføres generelt.

- Vi vil ikke lave forskelsbehandling, siger Kenneth F. Christensen fra Hvidovre.

- Netop i udskolingen kan det give rigtig god mening at gøre dagen kortere.

Han mener, at skolens 'liberale' tolkning flugter med de signaler, politikerne sender via medier og møder med kommunerne.

- Jeg er ikke i tvivl om, at vores tolkning af brevet er i overensstemmelse med, hvad partierne bag forligskredsen ønsker, siger Kenneth F. Christensen.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) tager heller ikke afstand fra kommunernes beslutning, selv om hun slår fast, at de skal overholde loven.

- At nogle kommuner og skoler overvejer eller allerede gør brug af mulighederne, ser jeg som et udtryk for, at de lokalt tager ansvar, skriver ministeren i en e-mail til Berlingske efter at være blevet præsenteret for de ni kommuners beslutning om at lade skolelederne forkorte skoledagen.

Lærere og forælde er glade
Lærernes formand, Anders Bondo Christensen, ser positivt på muligheden for at lade skolelederne bestemme skoledagens længde.

- Hvis man bruger ressourcerne på at skabe højere kvalitet i de timer, eleverne får, kan der være god mening i det, siger han og benytter samtidig lejligheden til at lange ud efter forligskredsen bag folkeskolereformen.

- Det viser jo bare, at man ikke kan sidde bag et skrivebord i Finansministeriet og lave en skolereform.

Han kalder de seneste halvandet års heldagsskole for 'nogle dyre lærepenge' og opfordrer alle kommuner til 'at sætte sig ned og gøre sig de her overvejelser'.

Også forældrene er overvejende glade. Men landsformand for Skole og Forældre, Mette With Hagensen, ser også nogle mulige problemer.

- Når skoledagen bliver kortere, åbner SFOen så, når skolen lukker? spørger hun.

Den problematik er man også opmærksom på i Hjørring, en af de kommuner der konverterer understøttende undervisning til tounderviserordning. Her har kommunalbestyrelsen lovet, at den vil finde de ekstra penge, det vil koste, at eleverne tidligere vil tage skoletasken på ryggen og gå i SFO.

21 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere