Flere strande lukket langs Øresund

Det røde flag er blevet hejst på flere strande, hvor badevandet er af så dårlig kvalitet, at badegæster frarådes at hoppe i bølgerne

Røde flag vajer over syv strande langs den danske østkyst, hvilket betyder, at al badning frarådes.

I Rudersdal Kommune er hele fem strande ramt af anbefalingen om ikke at bade, og ifølge et opslag på kommunens Facebook-side skyldes det, at vandkvaliteten simpelthen er for dårlig.

'Den dårlige kvalitet skyldes sandsynligvis et overløb i Københavnsområdet, der er kommet vores vej,' skriver kommunen, men fortæller samtidig, at vandkvaliteten allerede i morgen bør være i orden igen.

Foruden de fem strande i Rudersdal er også Stranden i Svanemøllebugten og Halvandet Badezone i København under rødt flag i øjeblikket.

Du kan se en oversigt over den aktuelle status på de danske strande på badevand.dk.

91 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere