Flere tusind elever samles i protest mod nedskæringer

Torsdag demonstrerer flere tusind elever fra hele landet imod milliardnedskæringer på uddannelse og SU.

Med bannere, flag og kampråb går Uddannelsesalliancen gennem landets gader.

Alliancen er en sammenslutning af 45 elev- og studenterorganisationer og fagforeninger, herunder LO og FTF.

Hovedparolerne er "stop milliardnedskæringer på uddannelse, hæv kvaliteten og bevar SU'en".

Flere tusindvis af studerende fra gymnasier, erhvervsskoler og universiteter i landets fire største byer har torsdag nedlagt undervisningen i protest over regeringens spareplaner om blandt andet forringelse af uddannelsesstøtten.

I finanslovsforslaget lægger regeringen op til, at landets uddannelsesinstitutioner skal spare over 8,7 milliarder samlet over fire år.

Demonstrationen i København har indtil videre fået tilslutning fra op mod 20.000 studerende. Det skriver Københavns Politi på Twitter.

Og i Aarhus er 1000 elever gået på gaden. Det beretter Østjyllands Politi.

Formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Yasmin Davali, deltager i demonstrationen.

Hun mener, at regeringens nedskæringer er en katastrofe. Det udtaler hun i en pressemeddelelse fra Uddannelsesalliancen.

- Vi har set hvordan sidste års nedskæringer har ført til fyringer, lukning af uddannelser, opsigelse af bygninger og mindre vejledning.

- Vi sagde allerede sidste år, at det ville ske, og der er ingen tvivl om at fortsatte nedskæringer vil være en katastrofe for kvaliteten på vores uddannelsessteder. Derfor står vi her i dag.

Også formanden for gymnasieeleverne, Martin Thing, som er formand for gymnasieelevernes organisation, DGS, er med under protesterne. Han er sikker på, at de omfattende protester kan føre til forandringer.

- Op igennem 00’erne så vi, at den ene SU-forringelse efter den anden, blev taget af bordet efter omfattende protester. Når vi står sammen imod nedskæringer og uambitiøs politik, så rykker det, siger formanden i samme meddelelse.

Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen