Flertal: Gør mæslingevaccine tvungen

For få børn er vaccineret mod mæslinger til at undgå epidemi. Vaccine skal være lov, mener tre ud af fire

Tre ud af fire vælgere mener, at det skal være lovpligtigt at lade børn vaccinere mod mæslinger.

Kun 12 procent mener, det er er en dårlig idé, hvis man skal tro tallene i en undersøgelse, foretaget af Epinion for DR Nyheder.

Baggrunden er, at det ifølge Statens Serum Institut er et krav, at mindst 95 procent af alle børn skal være vaccineret mod sygdommen med den såkaldte MFR-vaccine, hvis Danmark skal eliminere risikoen for en stor mæslingeepidemi.

Historier som f.eks den om din vens kollegas farmor, der slap af med en kræftknude, fordi hun spiste abrikoser og tog urtepiller, bruges flittigt af sælgere. Ofte
er det løgn, og i værste fald kan det holde dødssyge personer fra at vælge livsvigtig behandling, mener Morten Elsøe. Foto: Matthias Stolt Tips og guides Pas på livsfarlig sundhed

Men indtil videre er det blot 90 procent af forældrene, som får deres børn vaccineret.

Derfor vil et stort flertal af de adspurgte nu have vaccinen skrevet ind i loven, så den bliver obligatorisk.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har et erklæret mål om at udrydde mæslinger i 2015. Det bliver imidlertid svært for Danmark, hvor 'kun' 87 procent er immune over for børnesygdommene mæslinger, røde hunde og fåresyge.

Se også: Statens Seruminstitut afblæser mæslingealarm

Og det er for få, mener Palle Valentiner-Branth, afdelingslæge på Statens Serum Institut.

- Vi har et alt for lavt niveau af danskere, der er vaccineret mod mæslinger, røde hunde og fåresyge. Vi er simpelthen nødt til at få et højere beskyttelsesniveau, siger han til DR Nyheder.

I 2014 fik 27 danskere diagnosticeret mæslinger, mens hele 84 blev smittet i 2011, da et større udbrud ramte hovedstaden. I februar 2015 døde et lille barn i Tyskland, hvilket atter fik debatten til at blusse op.

Undersøgelsen er lavet i marts blandt 1046 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år. Det betyder en statistisk usikkerhed på plus/minus tre procent.

12 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere