Flertal vil forbyde kønsopdelt svømning for nedrullede gardiner

Seks ud af otte partier i Aarhus Byråd er enige om, at det skal være slut med muslimske kvinder, som går til svømning i kommunens svømmehaller for nedrullede gardiner

Et politisk flertal i Aarhus Byråd vil forbyde kønsopdelt svømmeundervisning i kommunens svømmehaller. Foto: Linda Johansen
Et politisk flertal i Aarhus Byråd vil forbyde kønsopdelt svømmeundervisning i kommunens svømmehaller. Foto: Linda Johansen

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Frem over skal det være slut med svømmeundervisning for nedrullede gardiner i offentlige svømmehaller i Aarhus Kommune. Det er et politisk flertal i Aarhus Byråd blevet enige om.

Det fortæller Aarhus Stiftstidende.

Flertallet består af alle byrådets partier bortset fra De Radikale og Enhedslisten. Og forslaget skal endeligt vedtages efter nytår, hvorefter reglerne vil være ens for alle. Både for de muslimske kvinder, men også for dem, der går til wellness og har andre grunde til at foretrække, at gardinerne er rullet ned, så andre ikke kan følge med.

- I Venstre er vi rigtigt glade for, at et flertal på seks ud af byrådets otte partier sender et klart signal om, at vi ikke ønsker nedrullede gardiner i de offentlige svømmehaller. Og vi er tilfreds med at have nået det mål, fordi det sikrer ligestillingen og forhindrer, at nogen bliver undertrykt, siger Venstres politiske ordfører Gert Bjerregaard til Aarhus Stiftstidende.

Forleden demonstrerede hen ved 100 på Rådhuspladsen i Aarhus imod planerne om at forbyde kønsopdeling. Demonstrationen var anført af Protestgruppen Kvindesvømningens Venner i Gellerupbadet. Men det lader ikke til, at demonstrationen gjorde det store indtryk på politikerne.

'Opret i stedet en forening'
Også Socialdemokratiet bakker op om et forbud.

Danskerne er i mod kønsopdelte svømmerhaller, hvor muslimske piger får lov til at bade uden tilstedeværelse af drenge og med tildækkede ruder. (Arkivfoto: Linda Johansen / Polfoto) nationen Danskerne imod kønsopdelte svømmehaller: 'Det er middelalderlig forkrampethed'

- Vi vil få problemer, hvis vi tilbyder særlige forhold for den ene gruppe og ikke for den anden i den offentlige åbningstid, forklarer byrådsmedlem Esben Kullberg.

Socialdemokratiet foreslår i stedet, at kvinder, der af blufærdighedsmæssige og ikke af religiøse grunde foretrækker rene kvindehold, i stedet opretter en forening, som kan bruge svømmehallen uden for den offentlige åbningstid.

- Det er en del af den danske model, at alle skal behandles ens, og at vores foreningskultur giver mulighed for, at man kan oprette de aktiviteter, man ønsker, og kan låne lokaler til det. Selv om vi gerne vil bekæmpe parallelsamfund, har jeg svært ved at se, at rene kvindehold uden for offentlig åbningstid har noget med det at gøre, siger Esben Kullberg.

Dansk politik Støjberg: Integration tæller mere end svømmeevner

V ønsker totalt forbud
Det mener Gert Bjerregaard til gengæld, det har.

- Det her er et stærkt signal fra byrådet om, at vi slet ikke ønsker nedrullede gardiner i de offentlige svømmehaller. Heller ikke uden for normal åbningstid, siger han.

306 kommentarer
Vis kommentarer