Fløj fra Newcastle via Spanien til London: Det var billigere end en togbillet

Ung englænder sparede 333 kroner ved at flyve fra Newcastle via Spanien til London - inkluderet i besparelsen var også leje af bil på øen Menorca og en 'Sex on the Beach'-cocktail

Her nyder livet nogle af sine 12 timers mellemlanding på Menorca på en lækker strand. (Foto: facebook/privatfoto)
Her nyder livet nogle af sine 12 timers mellemlanding på Menorca på en lækker strand. (Foto: facebook/privatfoto)

På sin facebook har den unge englænder Joe Furness lavet et opslag, hvor han kort og kontant beskriver, hvordan han sparede 333 kroner ved at flyve fra Newcastle i det nordlige England via Spanien til London. En mulighed han valgte, fordi det var meget billigere end at tage en indenrigs togbillet fra Newcastle til London.

Joe Furness skriver følgende på sin facebook:

Newcastle - London med tog 78,50 pund(659 kroner)

Newcastle - Menorca med fly 15,99 pund(135 kroner)

Menorca - London med fly 10,99 pund(93 kroner)

Billeje på Menorca 7,50 pund(65 kroner)

'Sex on the Beach'-cocktail 4 pund(33 kroner)

- Jeg kan tilbringe en nat på en spansk ø, leje en bil, drikke en cocktail, flyve tilbage til London og stadig har jeg sparet 40 pund(338 kroner)

Joe Furness fik ideen til at lede efter billige flybilletter, fordi han havde en ekstra dag, inden han som planlagt skulle besøge sine venner i London. Og så  fandt han pludselig de billige flybilletter med mellemlanding og ophold på den spanske ø Menorca i 12 timer. Her lejede han så en bil, som han også overnattede i, og han fik sig også en fortjent 'Sex on the Beach'-cocktail og sparede alligevel sammenlagt hele 338 kroner. Det skriver den britiske avis Metro. Og Joe har også selv lagt en video ud på YouTube, hvor han forklarer om sin eventyrlige billige rejse, hvor togpriserne i England slet ikke kunne være med i konkurrencen.

Her i The Sun kan du se en video, hvor Joe Furness dokumenterer sine billige billetter og fortæller om rejsen

Sparede også et hotelværelse
Til den britiske avis Metro fortæller Joe:

- Jeg leder altid efter billige fly-rejser, og da jeg så, hvor dyrt det var at rejse med tog til London, tænkte jeg: Hvorfor ikke flyve, siger Joe og tilføjer:

- Jeg fløj til Menorca med flyselskabet Thomas Cook. Jeg fandt en lækker strand på øen. Jeg lejede en bil og fik mig en cocktail. Og jeg overnattede i bilen for at spare penge til et hotelværelse, og så fløj jeg dagen efter til London for at besøge mine venner.

En helt utrolig rejse, der ville svare til, at en dansker fra Aalborg fløj til Menorca, og derefter fra Menorca til København for en pris, der var billigere end togrejsen fra Aalborg til København.

27 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere